danskmoebeldesign_header_090111

Vandsenge er populære som aldrig før blandt de yngre aldersgrupper. Børn er nemlig helt vilde med bølger i sengen

Det er blevet lidt lettere at lokke Ole Lukøje ind i børnenes sovegemakker, efter at vandsengene har ramt sengemarkedet med et gevaldigt plask. De skvulpende senge har ellers igennem længere tid været forbeholdt de lidt ældre generationer, men ikke desto mindre er vandsengene blevet et hyppigere fænomen på de danske børne- og ungdomsværelser. Et af de børn, der har en vandseng, er 8-årige Nicoline Volsgaard Kloster, der fik en Akva vandseng foræret i fødselsdagsgave. - Når vennerne er på besøg, er de rigtig misundelige. De vil alle prøve at sidde i den, og flere er da også endt med at falde i søvn i den, griner 2.klasseeleven, der føler sig bedre tilpas med det våde element som madras i nattetimerne.

Lullet i søvn
Nicoline mærkede allerede efter kort tids brug, at hun lå betydeligt bedre på det skvulpende underlag, der ifølge hende selv slet ikke er så skvulpende endda. -Man kan da godt mærke man ligger på vand, men det er behageligt. Man bliver lullet i søvn, ligesom når man falder i søvn i bilen, forklarer hun. Hun er sikker på, at hun vil have en vandseng igen, når hun vokser ud af den gamle. Den er nemlig god at sove længe i. -Jeg kan faktisk mærke, at jeg sover bedre og længere nu end i den gamle seng. Eneste minus er bare, at jeg er sværere at få op om morgenen. Jeg vil jo gerne blive i sengen lidt længere, smiler hun.

Bliver ikke søsyg
Nogle forældre er bange for, at småpoderne skal blive søsyge i en vandseng. Det har Nicoline V. Kloster nu aldrig oplevet. - Man bliver overhovedet ikke søsyg - slet ikke. Det er langt mere behageligt, og jeg er i hvert fald meget glad for min vandseng, slutter hun.