danskmoebeldesign_header_090111

Augusta & Theodor KrügerBrdr. Krüger Trædrejeri blev grundlagt i 1886 af brødrene Theodor og Ferdinand Krüger, som startede et simpelt hånddrejeri. Lange arbejdsdage og godt håndværk, resulterede i succes. Trædrejeriet har siden, været ejet og drevet af familien, nu på 5. generation ved Niels og Jytte Krüger. Gennem tiden er det lykkes at kombinere den teknologiske udvikling med stolte håndværks-traditioner, som stadig er en væsentlig del af arbejdsprocessen.

Kvalitet og design forenes, når de bedste råvarer, anerkendte arkitekter og trædrejeriets erfaringer skaber tidløs brugskunst.

Brdr. Krüger Trædrejeri A/S har igennem årene investeret i nye teknologiske maskiner og råder nu over en stor moderne og tidssvarende maskinpark til fremstilling af de mangeartede opgaver.

Drejningen finder sted på automatmaskiner, større emner drejes på CNC styret drejemaskiner eller kopidrejebænk. Enkelte opgaver drejes og pudses stadig i hånden. Ved større serier pudses på automatiske pudsemaskiner. Drejeriet har også en mængde specialkonstruerede maskiner til de tilbagevendende produktioner samt diverse bore- og fræsemaskiner og meget specialværktøj.

Sidste nye investering er en Paulino Bacci robot til fræsning og boring af emner i store serier. Robotten er konstrueret i Italien unikt til drejeriet.

Drejeriet påtager sig sjældent enkeltopgaver og restaureringsopgaver.

Aktuel produktion:

- Hans Bølling originale bakkeborde, bakkevogne og rulleborde.
- Brdr. Krüger Trædrejeri serveringsborde, højdejusterbare.
- Kay Bojesens klassiske dyr: Aben, elefanten og bjørnen.
- O & M design Orbis Mobile massiv rustfri stålborde i flere størrelser.
- Le Klint stander- & bordlamper i ædelt træ.
- Fremstilling af fanestænger.
- Drejning og pudsning af balustre efter mål i små og store serier.
- Drejning og pudsning af trappemæglere og mæglertoppe efter mål.
- Produktion af store hammere til kraftprøven i Tivoli og på Bakken samt til omrejsende tivoli og cirkus.
- Underleverandørarbejde til møbelfabrikker bl.a. P.P. Møbler.
- Drejearbejde efter opgave, dog sjældent enkeltopgaver.

www.brdr-kruger.dk