danskmoebeldesign_header_090111

Weekenden d. 8-9. oktober står i oplevelsens tegn, når Ingvard Christensen slår dørene op til Design Weekend i møbelhuset i Vejle. Se Wegners berømte Y-stol blive flettet, gå på tæpper lavet af bananfibre, og få gode råd om vedligehold af møbler. Og mød designerne og fabrikanterne bag tidens mest inspirerende mærker.

HAY, Louis Poulsen, Paustian, Montana, Muuto, Republic of Fritz Hansen, Erik Jørgensen og mange flere er at finde bag dørene, når Ingvard Christensen bliver omdannet fra møbelhus til et oplevelseshus, der aktiverer alle sanser.

DESIGN_WEEKEND

Weekenden byder på et væld af spændende aktiviteter. Du kan få dine egne tæpper vurderet af en professionel tæppeekspert og opleve polstringen af en Corona-stol, eller komme helt tæt på en dansk designklassiker når en PH-lampe bliver samlet fra bunden.

Imens står designere og repræsentanter fra de kendte møbelfabrikker klar til at vise de nyeste trends frem inden for møbler og interiør, mens dagen forsødes med smagsprøver af vin og chokolade og lette gourmet-anretninger.

Den herboende colombianske kunstner Juan Carlos Fierro udstiller desuden sine nyeste værker i møbelhuset, så rammen er sat til en spændende designweekend, hvor inspiration, boligindretning og design er i centrum.

Arrangementet er gratis og åben for alle i tidsrummet 10-16.00 (lørdag) og 11-16.00 (søndag) på Ladegårdsvej 3 i Vejle.

Se mere på www.ingvardchristensen.dk