Claus BjerreClaus Bjerre blev uddannet som møbeldesigner i 2000 fra Danmarks Designskole. Inden han begyndte sin designeruddannelse tog han første del af møbelsnedkeruddannelsen. Han arbejder meget med formsprog, det organiske materiale, farver og humor, når han designer - blandt andet for at hans design kan passe ind i mange forskellige sammenhænge.

Kay Bojesen arbejdede hos Georg Jensen 1906-10. Kay Bojesen udarbejdede tidligt en personlig og detaljeret tilvirket skønvirkestil, der senere blev afløst af arbejde med i tin med klare former og glatte, blanke overflader. I sølvarbejderne fra 1930'erne forenes Kay Bojesen's erfaring som sølvsmed med de ny erfaringer med tin i en mere enkel, funktionalistisk form, som det f eks kan ses i Kay Bojesen Grand Prix-bestik fra 1938.

Alle har på et eller andet tidspunkt i deres barndom leget med tændstikker og er blevet fascineret af de mange kombinationsmuligheder, de identiske pinde giver. Det samme er tilfældet for møbeldesigneren Per Borre, men for hans vedkommende er fascinationen af identiske elementer kun blevet større med alderen. Det er mesterværket Astral fra 1979 er godt eksempel på. Den prisbelønnede bænk er inspireret af tændstikkernes identiske form og tanken om at genbruge det samme element.