Louise CampbellLouise Campbell er dansk møbeldesigns nye, lysende komet. Louise Campbell er industriel designer fra Danmarks Designskole og er især kendt for sine møbler.

Louise Campbell er blandt meget andet blevet valgt til årets designer 2005 af Bo Bedre. Louise Campbell har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat og Finn Juhls arkitekturpris.

1995 fik Louise Campbell sin afgang fra Danmarks Designskole, linjen for Industrielt Design. 1992 Bsc (Hons) i Furniture Manifacture & Innovation fra London College of Furniture.

Klik her og læs om:
Louise Campbell og Louis Poulsen Lighting i nyt samarbejde...

Mogens Koch var uddannet bygningsarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole, men må som arkitekt betegnes om en generalist, idet han har beskæftiget sig med de fleste områder indenfor arkitekturen, fx bebyggelsesplanlægning, huse, monumenter, møbler, tekstiler, sølv, skrift, udstillingsplanlægning. I sin ungdom arbejdede han hos Carl Petersen og Ivar Bentsen, Kaare Klint og hos Povl Baumann og Ole Falkentorp. I 1934 åbnede han egen tegnestue.

Ligesom Kaare Klint udviklede Koch en ny faglig retning på Kunstakademiet, bygningsrestaurering, som han i 1950 blev professor i. I en årrække beskæftigede han sig primært med restaureringer af både kirker og verdslige bygninger. Koch havde gået på Kaare Klints Møbelskole og under ansættelsen hos Kaare Klint, var han med til ombygningen af Frederiks Hospital til Kunstindustrimuseum. I sin formgivning satte Koch altid helheden over detaljen og stræbte efter at skabe overenstemmelse mellem bygning, inventar og møbler ligesom Klint. For restaureringsarkitekten var ideen om at bygge videre på tidligere arkitektgenerationers erfaringer heller ikke fremmed. De få, men meget analytisk gennemarbejdede og enkle, møbler, Koch tegnede, er alle skabt til et bestemt formål eller en bestemt bygning.

Kochs mest berømte møbel, den kvadratiske bogkasse, blev tegnet til hans egen bolig, et af arkitekt Pavl Baumanns små rækkehuse i Hulgaarden, allerede i 1928. Den lever op til alle de krav Klint, stillede til et funktionelt møbel. Den er bl.a. fleksibel, pladsbesparende og ligesom den er ruminddelt efter tidens bogformater. Ligesom Klint arbejdede Koch også med tal og geometri i både sine historiske studier og i sin stræben efter en harmoniskproportionering af fx møbler. På trods af Kochs arbejde med standardmoduler kom han ligesom Klint og Ole Wanscher kun i begrænset omfang til at arbejde for industrien. Kochs praktiske, naturlige og anonyme møbler er fremstillet af uopslidelige, vedligeholdelsesfri materialer, som den danske snedkermøbeltradition foreskriver. Koch hører til blandt de arkitekter, som har udtrykt Klint-skolens funktionalistiske idealer klarest.
Morten GøttlerAutodidakt designer og møbelarkitekt MDD. Oprettede tegnestue i 1972 og har siden arbejdet med en bred vifte af produkter som brugskunst, legetøj, emballage, belysning for danske og udenlandske virksomheder. Siden 1984 har Morten Gøttler hovedsageligt arbejdet med møbler i et højt kvalitetsniveau for førende danske fabrikker. Hans stole er kendetegnet ved en gennemført anvendelse af træets muligheder og en høj komfort.

Kan man med succes forene dadaismens humoristiske og surreelle univers med minimalisme i den danske møbelverden? Det mener Morten Voss, der udfordrer med en enkelt og humoristisk streg. Morten Voss' autodidakte designbaggrund har betydet at han på trods af en klar bevidsthed om sin arv fra specielt dansk funktionalistisk design, ikke føler traditionen som en spændetrøje.

Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i afdelingen for møbler og på Det Kongelige Danske Kunstakademi under Professor Kaare Klint. Nanna Ditzel har skabt mange eksperimentelle og industrielt fremstillede møbler, tekstiler og kunsthåndværk, ofte inspireret af naturen, kunst og arkitektur. Hun arbejdede med en bred varietet af materialer, bruger klare, lyse farver og eksperimenterer samtidig med ukonventionelle konstruktioner.