Den amerikanske designer David Rowland anses for at være blandt de mest nytænkende møbeldesignere i det 20. århundrede. En titel han gjorde sig fortjent til, da han i 1964 designede den ikoniske 40/4 stol, der er kendt for sit tidløse design og høje grad af multifunktionalitet.

Modtageren af årets Møbelpris 2005 Hans Thyge Raunkjær er indehaver af tegnestuen RaunkjærKjærggaardDesignOffice.

Han er formodentlig den designer i Danmark, der p.t. arbejder mest intenst med stolen som designobjekt. Han har tegnet mere end 50 stole i sin karriere, og det er der nu kommet en spændende billedmæssig fortælling ud af. 'Chairs on the run' eksperimenterer med måden at formidle design på og afspejler Hans Thyge Raunkjærs holdning: At smukt og funktionelt design i sig selv ikke har nogen værdi. Design skal have et indhold og en sanselighed, der flytter vores bevidsthed.

Henrik RolffFødt i København 1944. Udlært møbelsnedker hos snedkermester Jørgen Wolff, Hellerup, 1964. Tildelt broncemedalje. Afgang fra Danmarks Designskole, møbellinien, 1968. 2. præmie i konkurrencen om børnemøbler, udskrevet af Child Craft, USA, 1967. Ansat hos arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen, projekt Hvidovre Hospital, 1968. Ansat hos arkitekt Ole Hagen, projekt Handelsbankens filialer, 1972. Ansat hos Magasin du Nord, projekt nye selvbetjeningskasser og specialinventar, 1976. Egen tegnestue sammen med Leif Erik Rasmussen, 1978.

Jørgen Rasmussen (født 1931) er uddannet arkitekt og har siden 1957 egen tegnestue sammen med tvillingebroderen Ib Rasmussen.

Brødrene har modtaget en række internationale priser for møbler og arkitektur. Jørgen Rasmussen har blandt mange enestående produkt idéer udviklet det dobbelte hjul til kontorstole, der i dag bruges verden over.

Leif Erik RasmussenFødt i København 1942. Udlært møbelsnedker hos snedkermester A.J. Iversen, København, 1962, tildelt sølvmedalje. Afgang fra Danmarks Designskole, møbellinien, 1968. Ansat hos arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen, projekt Odense Universitetscenter, 1968. Ansat hos arkitekt Ole Hagen, projekt Handelsbankens Hovedsæde, 1972. Etableret egen tegnestue, 1975.