danskmoebeldesign_header_090111

BO BEDRE lancerer i forbindelse med sit 50 års jubilæum en stor auktion på Lauritz.com. Gennem hele marts måned kan man byde på en lang række danske stilikoner herunder en del dansk møbeldesign, og det samlede beløb fra auktionen går til et nyt rejselegat for unge designere. BO BEDREs chefredaktør Erik Rimmer siger: - En af de brancher Danmark skal leve af i fremtiden bliver designområdet. Ved at give unge talenter et økonomisk lille puf, vil BO BEDRE gerne være med til at sætte dels spot på interessante navne dels give de unge mulighed for at få ny inspiration på en rejse til udlandet.

Blandt de mange produkter er der flere helt unikke eksempler. Fx en specialudgave af Arne Jacobsens Svanesofa i hvid silke, en jubilæumsterrine fra Royal Copenhagen, en nummereret udgave af Wegners The Chair fra PP Møbler og en Finn Juhl-sofa, som spiller en rolle i den kommende film om Dirch Passer.

Finn_Juhl_sofa

Rejselegaterne vil første gang blive uddelt til marts 2012.

Se alle designprodukterne på www.lauritz.com