danskmoebeldesign_header_090111

Jørgen Christensens snedkeri A/S blev grundlagt af snedkermester Jørgen Christensen den 12. april 1910, med opstart i mindre lejede lokaler på Enghavevej 6.

I 1919 blev ejendommen Åboulevarden 44 købt, hvor man indrettede værksted og senere omkring 1925 udvidedes med møbelforretning med egne produkter. I godt og vel 50 år tog virksomheden udgangspunkt her og var i stadig vækst. Udviklingen fortsatte hvilket medførte, at lokalerne blev for små og utidssvarende.

1979 blev der købt en byggegrund og bygget ny fabrik på Markstykkevej 16 i Rødovre, hvor virksomheden den dag i dag holder til.

Produktionen i de første år var møbler, designet af indehaveren selv, ligesom der fremstilledes finere inventaropgaver.

Senere er arbejdsområderne udvidet til at omfatte totalløsninger, hvor der også leveredes lofter, vægge, vinduer, døre m.m., men stadig med hovedvægt lagt på specialløsninger af møbler og inventar.

Virksomheden er stadig et familieejet aktieselskab med ca. 25 medarbejdere.

Jørgen Christensens Snedkeri A/S´s idegrundlag har hele tiden været at fastholde en niche inden for kvalitetshåndværk, hvor der fremstilles møbler, inventar og mindre bygningsarbejder til bevidste kunder, produceret på vort moderne snedkeri med bl.a. flere CNC-styrede maskiner. Udover snedkeriet, hvor vi også selv finerer, har vi en smedeafdeling samt en større sprøjtemalekabine til lak og malerarbejde.

JC Snedkeri har bl. produceret den kendte stol Harpen af Jørgen Høvelskov.

Referencer 
Af større faste kunder kan nævnes Danske Bank, A P Møller, Den Amerikanske og Schweiziske Ambassade, Vor Frue Kirke, PBS, eksklusive forretninger som Klarlund, Hvelplund og Paustian, samt et stort antal arkitekter som f. eks. Inret, Ole Hagen Arkitekter, Henning Larsens Tegnestue, Frederiksen & Birkner og Arcito med produktion efter tegninger af alle former for individuelt inventar.

En mindre produktion af møbler og inventar leveres efter opgave til Skandinavien og Europa.

Af opgaver vi p.t. har i produktion kan nævnes inventar, paneler og døre til nybygget Mormonkirke, skærme og renovering af møbler til Danske Bank, inventar (skranker, skabe og mødeborde) til reklamebureauet DDB Needham, inventar til udvidelsen af Amerikanske Ambassade, kasseskranker til lokalbank, mock-up´s til A.P.Møllers tilbygning, storskranke til FitnessCenter og receptionsskranke til Reuters.

www.jcsnedkeri.dk