danskmoebeldesign_header_090111

KVIST INDUSTRIES er totalleverandør af kvalitetsmøbler i træ - det være sig komponenter eller komplette koncepter.

Omkring 250 kompetente medarbejdere er med til at sikre en god oplevelse for vore kunder. Kunder der skal findes blandt de førende i den danske og internationale møbelbranche.

Erfaring fra 3 århundreder taler for sig selv!

KVIST INDUSTRIES er aktiv indenfor design, udvikling og produktion af kvalitetsmøbler hvor synligt træ er i højsædet. Funderet i mangeårige erfaringer, samt et solidt produktionsteknisk apparat, er vi i stand til at gå ind i selv meget krævende projekter med udvalgte kunder. Det er vores ambition at være med til at sikre en løbende udvikling i en branche der skal mestre såvel dyrkelsen af klassikere, som opdyrkelsen af nytænkning.

Gode indtjeningsmuligheder for såvel vore kunder som os selv, danner grundlag for en fortsat udvikling af samarbejdet og vores virksomhed.

I et marked, og en tid, hvor der er stadigt stigende pres fra udenlandske leverandører, er det for os en vigtig udfordring at sikre vore kunder en konkurrencedygtig pakke af kvalitet, service og pris. Dette kan indebære at visse opgaver placeres i såkaldte "lavtlønslande" - dog altid med den sikkerhed, at vore egne teknikere står inde for kvaliteten.

Historien bag KVIST INDUSTRIES strækker sig over ikke mindre end 3 århundreder. Vor produktion af møbler i træ daterer sig tilbage til året 1896 hvor fabrikken i Tarm blev grundlagt.

I løbet af det 20. århundrede har virksomheden spillet en væsentlig rolle i udviklingen af møbelbranchen, såvel nationalt som internationalt.

Vi har produceret, og producerer stadig, en lang række af de verdenskendte designklassikere, ligesom vi har været med igennem udviklingen af mere industrialiserede processer - med respekt for de traditionelle håndværksmæssige dyder.

KVIST INDUSTRIES er en virksomhed i fortsat udvikling - vi skriver løbende på nye kapitler af vores historie.

www.kvist.com