danskmoebeldesign_header_090111

Nanna Ditzel trissestol i nye farver - spændende dansk møbeldesignSnedkergaarden Them A/S, der har produceret Nanna Ditzels Trissenmøbler siden 2003, har i samarbejde med Nanna Ditzel Design A/S valgt 11 nye farver i Trisserne. Den nye farvekollektion er udført i bejdset ask, der både syns- og følemæssigt understreger, at det er et stykke træmøbel man har i hænderne. - To faktorer var vigtige for os i forbindelse med valg af farver til den nye kollektion af Trissen, fortæller Finn Bruun,

der sammen med Erik Skovgaard overtog Snedkergaarden Them A/S i april 2008, -dels at modsvare tidens krav om møbler i glade farver, men ikke mindst at være tro mod Nanna Ditzels traditionelle farvevalg.

Snedkergaarden vil naturligvis fortsat også fremstille Trisserne i eg, bøg og ask.

Om baggrunden for Trissens tilblivelse har Nanna Ditzel senere fortalt: -En arkitektkollega skulle indrette en børnehave og foreslog mig at tegne en barnestol. I 1962 var mine børn små, så jeg vidste godt, hvordan det går til: Børn sidder ikke stille i to minutter, de rejser sig og står op på stolen, og derefter vælter den. Så det skulle ikke være en miniature af en voksenstol med ryg og armlæn. Det blev til Trissen, der kan stables og trille og i øvrigt bruges resten af livet.

Nanna Ditzel trissestol i nye farver - spændende dansk møbeldesign
Nanna Ditzel-Trissen i nye farver. Trissen kan nu fås i 11 smukke farver i bejdset ask og naturligvis stadig i eg, bøg og ask. Nanna Ditzel tegnede Trissen i 1962, der dengang blev fremstillet hos Kolds Savværk i Kerteminde. I dag produceres den af Snedkergaarden Them A/S i mange forskellige størrelser og farver, som taburetter og borde. Foto: Brahl Fotografi