danskmoebeldesign_header_090111

Plasma
"Plasma" kommer af Plastik og Magnussen, som Chairik af "Chair" og Erik. Materialer: Sæde, ryg og arme udføres i sprøjtestøbt glasforstærket nylon, som bevarer sin intensitet og på ingen måde kan sammenlignes med alm. plastik stole, da glasfyldt nylon er et langt mere eksklusivt materiale. Benene udføres i anodiseret aluminium og fungerer som bindeled mellem alle løsdele og forstærker dermed nylonkonstruktionen yderligere . Erik Magnussen har ladet sig inspirere af selve produktionsmetodikken på den berømte Wiener stol, som var den første industrielt producerede stol. Producenten var fattig og Wiener stolen blev produceret i mange mindre dele og opbevaret adskilt for at spare penge. Herefter ordreproducerede man stolene færdig og afsendte dem samlet. En fremgangsmåde der viste sig at være revolutionerende for møbelindustrien. Plasma består af 4-6 dele (med & uden armlæn), hvilket gør det muligt at variere hårdheden i materialet. Det er blødt og fleksibelt i ryggen, hvor det skal tilpasse sig ryggens naturlige form og hårdere på sæde og armlæn, hvor der er behov for større styrker. Ydermere opnår vi bedre kvalitet på de enkelte emner ved at sprøjtestøbe så små enheder som muligt. Stolen udføres i 11 farver som kan kombineres på 14641 måder. Dertil kommer en selvlysende udgave som absorberer dagslys og kunstigt lys hvorefter den lyser op i mørke i 7-8 timer. Plasma samles uden brug af værktøj ved hjælp af benene som låser sæde- og rygdel sammen. Der kan efterfølgende på- og afmonteres armlæn med et snup-tag. Plasma benyttes både ude og inde og er testet fra -60 grader - + 90 grader. Qua stolens høje siddekomfort og lave vægt 2,8 kg finder Plasma anvendelse i spisestuen, på caféer & restauranter, kantiner & terrasser, skoler & universiteter. Plasma har vundet Red Dot's 1. præmie i kategorien "Best of the Best" og er GS - godkendt.