danskmoebeldesign_header_090111

Virksomheden er grundlagt i 1955 af fabrikant Svend Skipper og har til huse i moderne lokaler på ca. 5000 kvm. beliggende i Danmarks møbelhjørne, Salling ved Limfjorden. Skippers Møbler er i dag en moderne polstermøbelfabrik, der producerer arkitekttegnede sofaer og hvilestole i en høj kvalitet med hovedvægt på design og komfort.

Modelsortimentet omfatter møbler velegnede til det moderne private hjem, så vel som møbler til institutioner og hoteller o.l., og markedsføres gennem den førende del af den danske møbeldetailhandel.

Skippers Møbler råder over et moderne produktionsapparat og en veluddannet medarbejderstyrke. Dette har resulteret i, at virksomheden også udfører specialopgaver som at indrette restauranter og opholdsrum indenfor passagerskibssektoren.

Skippers Møbler samarbejder med førende danske møbelarkitekter, hvoraf kan nævnes:
- O & M Design
- Rud Thygesen & Johnny Sørensen

www.skippers-furniture.dk