danskmoebeldesign_header_090111

Sorø Stolefabrik A/S, blev grundlagt i 1904, er i dag leverandør af møbler og totalindretninger til privat erhverv, offentlige myndigheder og institutioner. De vigtigste eksportmarkeder er Japan, Sverige og England.

En altid opdateret maskinpark, kombineret med et stort erfaringsgrundlag, der baserer sig på håndværksmæssige traditioner, sikrer konstant, at vore møbler leveres i en kvalitet og et design, der tilfredsstiller markedets krav.

Vor tekniske fleksibilitet og markedstilpasningsevne afspejler sig i vort brede produktprogram:

Gammelgaard-kollektionen: Træ- og træ/stål-møbler designet af professor Jørgen Gammelgaard; anvendes primært til kantiner, konference- og mødelokaler.

Sorø Classic: Stole- og bordserie, der primært anvendes til ældre- og handicap-institutioner, hoteller og kirker.

Kontormøbler: Ergonomisk korrekte hæve-/sænkeborde til kontormiljø og skærm- arbejdspladser, samt tilhørende opbevaringsmøbler.

600-serien: En ny, elegant kollektion af reoler og skabe.

MR-stolen: En ny, let stabelbar stol i massiv træ, specielt egnet til rækkeopstillinger.

Specialindretning/rådgivning: Vor arkitekt rådgiver og udarbejder indretnings-forslag samt bistår i dialogen omkring design af specialinventar.

www.soroe-stolefabrik.dk