Share

Dette livfulde, gamle håndværk, at flette stolesæder, kan spores mindst 200 år tilbage. I de lange vinteraftener på landet blev der syslet med fremstilling af snore lavet af halm, de såkaldte halmsimer. Simerne blev brugt til at fastgøre stråene ved oplægning af stråtag, men derudover også til fremstilling af stolesæder.

Senere begyndte man at bruge det mere karakterfulde søgræs. Søgræsset efterlader flettet med et rustikt udseende ligesom halmen, men med et større farvespil. Grågrønligt og meget smukt.

I mere end 100 år har møbelhåndværkere kendt til at flette stolesæder af siv, søgræs, halm m.m. Kendte møbelarkitekter tog idéen med i deres stoledesign.

Under 2. verdenskrig var det imidlertid vanskeligt at få fat på søgræsset, hvorfor der blev eksperimenteret med papir. Det var langt nemmere at håndtere og gav således et mere ensartet flet. Det viste sig at være et fremragende materiale, som stadig bruges.

Papirsnoren fremstilles i dag i flere udgaver. Den usnørede snor foreligger kun i en type og efterlader et raffineret og stilrent indtryk. Det passer fornemt til f.eks. H. J. Wegners Y-stol og graciøse påfuglestol.

Børge Mogensens legendariske FDB-stol og Kåre Klints kendte kirkestol er flettede med den tykkere, snørede snor. Her efterlades stolen med et mere robust, rustikt udseende.

En interessant fornyelse er netop blevet lanceret: Den sorte snor. Ved fletning på lyst asketræ er kontrasten helt optimal. Spændende og en anelse uartig i sit udtryk. Mere stilfærdig fremstår stolen, hvor træet også  er mørkt, men stadig  særdeles indbydende.