danskmoebeldesign_header_090111

af Mette Strømgaard Dalby.
Dansk design er verdensberømt, og helt centralt står møblerne - med stolen som et af de absolutte om­drejningspunkter. Mange danske stole har ligefrem fået ikonstatus, fx Arne Jacobsen-klassikere som Svanen, Myren og Ægget; Wegners Påfuglestol, og Verner Pantons Panton Chair.

Men hvad betyder Danish Design i dag, mere end 50 år efter danske møbler for alvor brød igennem på den internationale designarena?

 I denne bog fortæller Mette Strømgaard Dalby om stolen som et stykke hverdagsdesign, der ikke alene er til at sidde eller samle på, men som også er med til fortælle, hvem vi er - og altid har været det, også før de danske møbelklassikere gjorde deres indtog i vores hjem.

Stolen - bog af Mette Strømgaard DalbyUndervejs præsenteres en række af de vigtigste danske stole, fra Faaborgstolen i 1914 over Børge Mogensen, Hans Wegner, Finn Juhl, Poul Kjærholm, Arne Jacobsen og Verner Panton i dansk møbelde­signs guldalder og frem til de senere års væsentligste designere og deres stole, som i mange tilfælde for­søger at rokke ved selve opfattelsen af, hvad en stol overhovedet er.

Mette Strømgaard Dalby er ansat ved kunst- og designmuseet Trapholt og har tidligere skrevet bl.a. bogen Sko (Gads Forlag 2007).

Bogens fotografier er taget af Eyespice/Iben Kaufmann.

 Ligesom sidste års succesfulde Sko laves også Stolen i et samarbejde mellem Gads Forlag og museet Trapholt, som er i besiddelse af landets største samling af moderne møbeldesign. Samtidig med bogudgivelsen åbner en udstilling på Trapholt om dansk stoledesign.

 Mette Strømgaard Dalby

Stolen
160 sider, rigt illustreret
Vejledende pris: 199 kr.
Udkommer 17. marts 2009