Komplot Design fejrer 20 års jubilæum med en udstilling i Kunstindu-strimuseets Grønnegård. Udstillingen er en poetisk totalinstallation. Enlet, svævende overdækning tegnet til haven af Komplot Design rum-mer design fra de seneste år, design som aldrig tidligere har været visti Danmark, og flere overraskende og skelsættende nye produkter får premiere.
Møbelindustrien i Danmark består af ca. 400 virksomheder, der tilsammen producerer møbler for ca. 19,3 mia. DKK (2005). Dansk møbelindustri beskæftiger ca. 16.900 personer, og foreningen af avanceret teknologi og høj faglig kompetence bevirker, at produktiviteten i branchen er endog meget høj.
I forhold til indbyggertallet er dansk møbelproduktion og -eksport førende i verden. Mere end 82% af produktionen (= ca. 15,9 mia. DKK i 2005) eksporteres, hvilket gør møbelindustrien til det sjettestørste eksporterhverv i dansk industri.
Danske møbler afsættes gennem en lang række forskellige kanaler: salg til indkøbs- og butikskæder, salg til individuelle møbelhandlere, salg via agenter, kontraktsalg til møbleringsprojekter, detailsalg via franchisebutikker, internetsalg o.s.v. - alt under overholdelse af præcise leveringsterminer.
Dansk møbelproduktion fordeler sig på tre hovedsegmenter:
Boligmøbler udgør hovedparten af Danmarks møbelproduktion. Blandt specialerne er møbler til børne- og ungdomsværelser, soverum, spisestuer, hjemmekontorer o.s.v. Saml-selv møbler og plademøbler er andre kompetenceområder, og inden for massivtræ-møbler i f.eks. bøg, ask, teak og fyrretræ hører danske producenters udbud til blandt verdens førende.
Erhvervs- og kontraktmøbler fra Danmark efterspørges af professionelle arkitekter, bygherrer og driftsherrer verden over, når det gælder indretning af arbejdspladser, institutioner og offentlige rum.
Designmøbler har siden 1950'erne og frem markeret Danmark som frontnation på den internationale møbelscene. Designklassikere af kendte arkitektnavne og en ny generation af innovative møbelformgivere sikrer i forening, at denne fornemme position til stadighed fastholdes og fornyes.
Derudover rummer dansk møbelindustri en betydelig produktion af køkkenelementer, ligesom underleverandør-fremstilling af møbelkomponenter er en væsentlig facet af branchen.
Dansk møbelindustri har i de senere år outsourcet dele af produktionen til underleverandører og egne produktionsfaciliteter i lavtlønslande. Desuden købes en række komponenter og færdigmøbler i udlandet til videresalg.
Denne artikel er fra www.danishfurniture.dk - Foreningen Dansk Møbelindustri
Dansk møbeldesign for både store og små. Forestil dig en stol du kan have hele livet – fra barn til voksen. Kristian Vedel skabte i 1952 en multifunktionel barnestol, der gjorde præcis dette muligt. Den danske arkitekt Kristian Vedel var en del af den gyldne skandinaviske designperiode i 1950’erne og 1960’erne. Han skubbede grænserne for, hvad der designmæssigt kunne lade sig gøre. Han ville derfor heller ikke nøjes med, at de eneste møbler der var til børn, var miniatureversioner af voksenmøbler, og som på ingen måde tog højde for barnets udvikling og leg. Derfor besluttede han sig for at finde en løsning på denne problemstilling, hvilket førte til, at han tegnede og designede barnestolen.
Efteråret 2009 byder på kulsorte klassikere, når Fredericia Furniture lancerer et udvalg af Børge Mogensens tidløse møbler med et helt nyt og moderne udtryk.
Sidste år gav Fredericia Furniture nogle af Børge Mogensens verdensberømte møbler et hvidt snit, men i år er det blevet tid til at invitere de sorte elementer ind i hjemmet. Derfor har Fredericia Furniture skabt en kollektion, hvor designerens populære møbler er fremstillet af sortlakeret egetræ og det smukkeste sorte læderpolster. Resultatet er et stilfuldt sort-i-sort udtryk, som passer perfekt ind i det nye årtusindes tidsånd og boligindretning.
- Kunst og funktion i ny møbelserie
- Lange Production fik reddot 2009
- Lars Larsen indskyder kapital i ScanCom
- Lædermøbler får comeback
- Lædermøbler får comeback
- Lækkert hus i Nærum med kunst og farver
- Lobster nyt dansk møbeldesign
- Lobster nyt dansk møbeldesign
- London Design Festival har dansk deltagelse
- MORMOR vandt en pris