Stine Engelbrechtsen
Stine Engelbrechtsen er født i 1972 og uddannet industridesigner på "Danmarks Designskole", afgangseksamen i 1999. Hovedopgave: "Udstyr til udendørsliv".
Stine Engelbrechtsen udstillede i 1999 i "Øksnehallen", København samt på Formland-messen i Herning ("De Nye").
Stine Engelbrechtsen er ansat hos Softline a/s, og har været her siden august 2000 som designer / produktchef.
Susanne Fossgreen
Selv om Susanne Fossgreen gik på Arkitektskolens afdeling for møbel- og rumkunst, satte professor Arne Karlsen hende engang til at tegne et hus. Det skulle være et fritidshus til en kunstner, og Susanne Fossgreen valgte forfatteren Thorkild Bjørnvig.
- Jeg kontaktede ham og talte med ham om hans hverdag og hans arbejdsrutiner. Det gav mig en masse gode idéer, som jeg inkorporerede i projektet, fortæller hun.
Thomas Pedersen
Da Thomas Pedersen i 2002 skulle færdiggøre sin afgangsopgave fra Arkitektskolen, fik han et problem: Arkitektskolen i Århus har et særdeles veludstyret træværksted, men ingen faciliteter, hvor man kan arbejde med stål og glasfiber, sådan som Thomas Pedersens projekt krævede.
Tom Stepp
Tom Stepp har en taget en imponerende række praktiske uddannelser, inden han blev arkitekt fra Kunstakademiet i København. Som tømrer, byggetekniker og bygningskonstruktør har han fået en nyttig indsigt i de kræfter, der ligger i en konstruktion. Alligevel har han bevidst valgt ikke at bygge sine egne modeller.
- Jeg ønsker ikke, at det skal være mine håndværksmæssige begrænsninger, der afgør, hvad jeg kan lave. Hvis jeg ikke kan høvle et bræt, så må det ikke betyde, at jeg lader være med at bruge høvlede brædder, siger han.
Hans håndværksmæssige baggrund har givet ham et jordnært forhold til møbeldesign.
- Godt design? Det er noget, det ikke gør ondt at sidde i, siger han og smiler.
Selv om han hører til blandt de mest anerkendte danske designere, bryder han ikke om ordet "møbelkunst", og hans idéer opstår ofte, når han opdager et behov i sin egen hverdag. Hvilestolen Prime Time tegnede han, da hans datter var mindre. Han savnede en stol, som de kunne sidde sammen i sidst på dagen, mens hun så tv, og han hvilede sig 10 minutter.
- Prime Time appellerer til folk, fordi den så tydeligt udstråler, hvad tanken med den er: "Her må du gerne slappe af", siger den. Det kan folk se, fortæller Tom Stepp.
Tom Stepps produkter produceres bl.a. af fredericia furniture ...
Troels Grum-Schwensen
Arkitekt MAA MDD Troels Grum-Schwensen
Troels Grum-Schwensen fik i 1998 stor anerkendelse for kantine- og konferencestolen "Genoa", som er tegnet specielt til EH Møbler.
Statement
"På den ene side er et møbel en arkitekturdel, der enkelt og roligt bør underordne sig rum og mennesker. På den anden side er det en selvstændig sluttet form der, som en skulptur, skal besidde indre dynamik, spændstighed og egenart. I foreningen af disse poler ligger en vedvarende udfordring for møbelkunsten."
Anskuelser om møbelformgivning:
Et møbel er en arkitekturdel, der - enkel og klar - bør underordne sig rum og mennesker.
Samtidig er det en selvstændig sluttet form, der - som en skulptur - skal besidde indre dynamik, spændstighed og egenart. På én gang ydmyg og karaktérfuld.
Visuel lethed modvirker det anmassende, fysisk lethed fremmer mobilitét og brugsmæssig fleksibilitét, begrænset materialebrug begrænser indvirkningen på omgivelserne - nære som fjerne.
Inspirationerne er mangfoldige:
Materialet selv, et kattedyrs fjedrende bevægelse, bladets stilk, fuglens lette flugt ...
UDDANNELSE:
Kunstakademiets arkitektskole, afd. for møbel- og rumkunst 1986
ANSÆTTELSER:
Skolen for boligindretning (Tegnelærer, vikar) 1985-88
Christian Bjørn Design ApS (Færgeindretninger m.m.) 1987
Arkitektfirmaet Thorsen og Ottesen, Skagen (Byggeri) 1988-89
Odense Kommune (Ombygninger, indretninger, inventar) 1994
Danmarks Designskole. Leder af linien for møbel- og redskabsdesign 1994-97
Danmarks Designskole. Projektlærer, inst. for rum- og møbeldesign 1997-
EGEN TEGNESTUE:
Byggeri, indretning, design 1989-
PRISER, LEGATER:
Farsø Erhvervsudviklingscenters træmøbeldesignkonkurrence 1988
Statens Kunstfond. Arbejdslegat 1992
Designfonden. Studierejselegat ;Shakerarkitektur USA 1996
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. Arbejdslegat 1996
Statens Kunstfond. Treårigt arbejdsstipendium 1997
Prima design-award for product excellence, London 2004 (for Waterlily)
UDSTILLINGER:
Tärnsjö Ånggarveris lædertemaudstilling, Malmö 1990
Vejle Amt: "Kunst, kunsthåndværk og design, Danmark-Wales" 1991
"Hverdagens rum og ritualer", Den Frie udstillingsbygning 1994
SE siden 1990
New Scandinavian Furniture Fair, Kbh. hvert år siden1991
Det Danske Kunstindustrimuseum. Seperatudstilling 1997-98
Orgatec, Köln
"Designers Profile", Scandinavian Furniture Fair 1999
"Living Danish Design", London 1999
REFERENCER, MØBLER:
Rumas A/S: (CAT, CINUS, LOG)
EH MØBLER A/S: (GENOA, OCEAN,DOLPHIN)
P.J. Furniture:(SYMPHONY, MENUET,HERON)
Veksø-Taulov A/S: (GS 1000)
Radius Møbler: (CIRKUM)
Globe furniture A/S: (WATERLILY)