danskmoebeldesign_header_090111

Unge svenske møbelmagere viser lige nu nogle af deres fineste møbler på Trapholt. Hvert år inviterer Sydform skandinaviske møbeldesignere til at konkurrere i en jurybedømt møbel-designkonkurrence for formgivere fra hele  Øresundsregionen. I år deltog 60 bidrag og nu kan de 15 bedste og sjoveste møbler  ses i Trapholts "NYT-område".

Direktør Karen Grøn siger: "NYT-området på Trapholt er netop tiltænkt mindre udstillinger, som ikke står så længe, men som lige giver et frisk pust og viser, hvad der rører sig rundt om i verden."

cover-chair-large

Tre af møbelmagerne har i forbindelse med udstillingen og konkurrencen modtaget  et legat fra "Konst/Design i Örestaden" på 10.000 svenske kroner.

 De tre vindere er:  

- Jenny Ekdahl for møblet Dear Disaster

- Mathias Hejgaard Wiik for møblet Cover Chair

- Ellinor Eriksson for møblet The X-me collection

 

Udstillingen på Trapholt kan opleves fra 3. juli til 2. september, 2012.