Poul Henningsens slangestol
Poul Henningsen er især kendt for sine lamper, der hænger eller står i hvert andet dansk hjem. Han designede dog også andre ting til boligen, og et par af disse kan nu ses på Kunstindustrimuseets særudstilling om Dansk Design 1910-1945. Det var den tid, hvor funktionalisme og art déco-stilen blomstrede.
Et af P.H.s udstillede møbler er den mindre kendte Slangestol, der blev introduceret i 1932. Den har dermed totrediedele af et århundrede på bagen, hvilket kan give overvejelser over, om den stadig er funktionel og moderne. Stolen består af et enkelt stålrør, der er snoet i flere planer, således at den på én gang danner ryglæn, sæde og ben. Tre cirkler med forbindelsesled får stolen til at ligne en bøjet hønsering eller et stykke fjeder. Man kan forestille sig, at P.H. i sin tid brugte sådanne dimser for at lege sig frem til denne både selvfølgelige og spidsfindige konstruktion. Idag foregår det lidt mere teknisk på computeren.
Stålrørsmøblerne blev typiske for mellemkrigstidens funktionalisme. De havde deres ophav i den tyske Bauhaus-skole og bestod af ombøjede forben, der i ét stykke fortsatte til sæde og ryg. Med de rette vinkler gjorde det konstruktionen geometrisk og fjedrende. Oprindelig blev stolene anvendt i frisørsaloner, hvor de var lette at rengøre og hurtigt kunne flyttes rundt, når gulvet skulle fejes, men senere vandt de indpas i almindelige hjem, hvor man stadig finder dem f.eks. ved spisebordet.
De forkromede stålrør var et chokerende nyt materiale til møbler, og beklædt med polstring kunne de tage sig noget komisk ud. Til Slangestolen valgte Poul Henningsen læder, og i kombination med den geometriske linjeføring står hans møbel endnu den æstetiske distance. Stolen findes i en variant som taburet, og det var meningen, at begge udgaver kunne anvendes som toiletmøbel eller butiksstol - dengang man sad, mens en af de nu uddøde ekspedienter fremviste forretningens udvalg.
På Kunstindustrimuseet ses Slangestolen normalt sammen med P.H.s eget flygel, der også har stålben. På særudstillingen er der mulighed for at sammenligne den med flere repræsentative eksempler fra samtiden.
Poul Henningsens slangestol
Poul Henningsen er især kendt for sine lamper, der hænger eller står i hvert andet dansk hjem. Han designede dog også andre ting til boligen, og et par af disse kan nu ses på Kunstindustrimuseets særudstilling om Dansk Design 1910-1945. Det var den tid, hvor funktionalisme og art déco-stilen blomstrede.
Et af P.H.s udstillede møbler er den mindre kendte Slangestol, der blev introduceret i 1932. Den har dermed totrediedele af et århundrede på bagen, hvilket kan give overvejelser over, om den stadig er funktionel og moderne. Stolen består af et enkelt stålrør, der er snoet i flere planer, således at den på én gang danner ryglæn, sæde og ben. Tre cirkler med forbindelsesled får stolen til at ligne en bøjet hønsering eller et stykke fjeder. Man kan forestille sig, at P.H. i sin tid brugte sådanne dimser for at lege sig frem til denne både selvfølgelige og spidsfindige konstruktion. Idag foregår det lidt mere teknisk på computeren.
Stålrørsmøblerne blev typiske for mellemkrigstidens funktionalisme. De havde deres ophav i den tyske Bauhaus-skole og bestod af ombøjede forben, der i ét stykke fortsatte til sæde og ryg. Med de rette vinkler gjorde det konstruktionen geometrisk og fjedrende. Oprindelig blev stolene anvendt i frisørsaloner, hvor de var lette at rengøre og hurtigt kunne flyttes rundt, når gulvet skulle fejes, men senere vandt de indpas i almindelige hjem, hvor man stadig finder dem f.eks. ved spisebordet.
De forkromede stålrør var et chokerende nyt materiale til møbler, og beklædt med polstring kunne de tage sig noget komisk ud. Til Slangestolen valgte Poul Henningsen læder, og i kombination med den geometriske linjeføring står hans møbel endnu den æstetiske distance. Stolen findes i en variant som taburet, og det var meningen, at begge udgaver kunne anvendes som toiletmøbel eller butiksstol - dengang man sad, mens en af de nu uddøde ekspedienter fremviste forretningens udvalg.
På Kunstindustrimuseet ses Slangestolen normalt sammen med P.H.s eget flygel, der også har stålben. På særudstillingen er der mulighed for at sammenligne den med flere repræsentative eksempler fra samtiden.
