Krumsabelstolen / Scimitar Chair
Ideen til den klassiske stol opstod hos arkitekt og prof. Jørgen Kastholm for over 40 år siden. Det var mens møbeldesigner Jørgen Kastholm arbejdede i Libanon i starten af tresserne, at han fik den første løse idé til at lave en stol med stål af form som en tyrkisk krumsabel. Siden arbejdede han sig fra idé til egentlig struktur i samarbejde med arkitekt Preben Fabricius og stolen blev for første gang præsenteret for offentligheden i 1963 ved en udstilling på KunstIndustri museet i København.
I den første periode fra 1963 -1984 blev stolen fremstillet af tapetserermester Ivan Schlechter. Den vakte betydelig opsigt, da den kom frem; men har siden ca. 1984 ikke været i produktion; den er nu blevet genoptaget af møbelfabrikant Gert Auhagen, bo-ex furniture aps der har brugt mange kræfter på at hive Schimitar Chair ud af sin anonyme tilværelse og bragt den tilbage i offentlighedens søgelys.
Dette har Gert Auhagen gjort ved hjælp af de oprindelige stel, som han nænsomt, omhyggeligt og præcist har restaureret, så den nu fremstår i fineste stand og er klar til at blive produceret.
Stolen blev i år 2003, på sin 40 års fødselsdag, nomineret på Scandinavien Furniture Fair til Bo-Bedres pris, som årets klassiker.
Jørgen Kastholm, uddannet smed og senere blev uddannet som arkitekt ved Skolen for Boligindretning, har i en periode arbejdet sammen med arkitekt Arne Jacobsen, som blev en stor inspirationskilde for Kastholm. Senere rejste Kastholm til Beirut, hvor han bl.a. indrettede det lokale SAS kontor (Scandinavian Airline System).
Samtidig arbejdede han videre med sine tanker om at bygge møbler i stål, og da han vendte hjem til Danmark for at arbejde på Ole Hagens tegnestue, omsatte han en række af sine ideer til konkrete møbler sammen med møbelarkitekt Preben Fabricius, der også var ansat på Ole Hagens Tegnestue.
Preben Fabricius var udlært som møbel-snedker, hos snedkermester Niels Vodder, derefter uddannet på Skolen for Boligindretning under arkitekt Finn Juhl.
Sammen tegnede de Scimitar Chair i 1962/63 og navngav den efter en tyrkisk krumsabel pga. stolens karakteristiske bøjede ben. I starten havde de problemer med at få den produceret, da den var meget vanskelig at fremstille. Således skulle stolens understel støbes i tre forskellige forme og derefter svejses sammen. Denne opgave afviste blandt andet B&W (Burmeister & Wain Shipyard) at påtage sig! Til sidst kom Kastholm og Fabricius dog i kontakt med tapetserermester Ivan Schlechter på Frederiksberg, der indvilligede i at fremstille stolen.