danskmoebeldesign_header_090111

Louise Campbellaf Mads Nygaard Folkmann

Louise Campbell (født 1970) har siden midten af 1990´erne og frem til i dag markeret sig som en af de centrale skikkelser blandt den yngre generation af designere, der i et opgør med fortidens tradition af »Danish Modern« har villet sætte en scene for dansk design på nutidens præmisser.

I dette fjortende bind i serien om danske designere fortæller ph.d. og designskribent Mads Nygaard Folkmann om Louise Campbell, der især med sit møbeldesign har forsøgt at bryde nye grænser for formsprogets udtryksmuligheder og forhold til en funktion.

En del af serien Danske designere -14. bind.