Share

... Det handler om holdninger.
Vi indrømmer det gerne: Vi har et specielt forhold til træ. Det fylder vor hverdag med arbejde og professionel stolthed. Det har det gjort i 3 generationer, og det vil det blive ved med længe endnu...

Omann er i dag en moderne, dynamisk virksomhed, der benytter sig af den nyeste teknologi på alle niveauer. Vi er stolte af at have været kandidat til betegnelsen som en af landets såkaldte "gazellevirksomheder", der har formået at kombinere stor ekspansion med solid indtjening.

Træ i 3 generationer
1933
Omann Jun's Møbelfabrik A/S grundlægges af Andreas Omann med primær produktion af soveværelser og senere spisestuemøbler og reolsystemer.
 
1979
Bjarne Omann overtager efter sin far Andreas Omann og udvider herfra langsomt produktionen til også at omfatte kontorsektoren.
 
2005
Efter et velgennemført generationsskifte overtager Ulrich Omann ledelsen af virksomheden efter sin far Bjarne Omann.

Holdninger
Vi indrømmer det gerne: Vi synes faktisk, at træ har sjæl.

Man kan tage os i at betragte en smuk åretegning, som var det et betagende maleri. Eller studere en eksotisk sort med samme nysgerrighed som et barn i en legetøjsbutik.

Nu som før er en af vores store forcer en enkel organisation med korte kommandoveje. Vi kan lynhurtigt agere og reagere - i pagt med kundernes ønsker og behov.

Men et er sikkert: Vi vil end ikke overveje at gå på kompromis med den eksklusive kvalitet. For vi har sjælen med i det, vi laver - altid.
  
Holdninger til miljøet
I vores dagligdag med træ er respekt for miljøet og glæden ved naturen indbygget.

Vi bestræber os på - både ude og hjemme - at belaste miljøet mindst muligt. Vi indkøber kun førsteklasses råvarer fra miljømæssigt bæredygtige skove og plantager og er samtidig hele tiden bevidste om at producere på den mest ansvarlige måde.

Siden 1996 har Omann frivilligt aflagt det grønne regnskab, fulgt op af betydelige investeringer i miljø, arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse.

Eksempelvis bliver alle produkter lakeret med UV akryllak, der udmærker sig ved ikke at indeholde tungmetaller, formaldehyd, opløsningsmidler etc. Den giftfri lak har nedbragt vores skadelige udledninger til luften betragteligt.

www.omann.dk