også et 1. klasses eksempel på et bygningsværk der sprang alle rammer i det oprindelige budget og på papiret endte som et symbol på dårligt samarbejde og mangelfuld kommunikation mellem de implicerede parter, trods al sin skønhed.
Dette umuliggør unægtelig ikke total succes, og man kan ikke kalde Operahuset for andet end netop det. I dag er huset den mest benyttede koncertbygning i hele verden, og samtidig en af de mest besøgte
turist-attraktioner. Samtidig er det i den populære tankegang anset som et af verdens "moderne vidundere" på lige fod med strukturer som Eiffeltårnet i Paris og Empire State Building i New York. Det er også en af de første ting folk associerer med Australien.
Operahusets funktioner
Operahuset består af næsten 1000 lokaler af meget varierende størrelse. Heriblandt finder man fire store auditorier, seks teater-barer, store stuearealer, et bibliotek, en kantine (kendt som "The Green Room") og ekstensive maskin- og beplantningslokaler.
Koncertsalen
Bygningens største rum. Her kan sidde ialt 2690 mennesker. Denne hal har mange forskellige formål: klassiske koncerter, kammermusik, operetter, musicals, pop- og rockkoncerter og mange flere. Denne hals akustiske egenskaber er fantastiske. Det er nemlig ikke uden grund at taget på Operahuset ser så særpræget ud. Skallerne giver en helt uovertruffen lyd, ikke kun for tilskuerne men også for de optrædende, der nemmere kan høre musikken de skal koordinere deres optræden efter. Loftets højde er 25 meter! Lokalets paneler er af træ hele vejen rundt, også af hensyn til akustiken. Salen er ialt på 26.400 m3. Dette giver en reverberationstid på næsten 2 sekunder, hvilket giver mulighed for at høre musikken til fulde. Over scenen er installeret 18 justerbare akryl-ringe, kaldet "skyer". Disse reflekterer en del af lyden fra orkestret direkte til kunstnerne. Salen er udstyret med verdens største mekaniske orgel, designet af Australieren Ronald Sharp. Det indeholder - hvordan det ellers lader sig gøre - 10.500 piber(!) og består af fem keyboards og et pedal-sæt. Hallen er perfekt til både forstillinger med høje akustiske krav og koncerter med voldsom forstærkning.
Operasalen
Denne hal benyttes hovedsalig til operetter, balletter og teater. Her kan sidde ialt 1547 tilskuere på sæderne der er beklædt med rød uld. En stor orkestergrav kan rumme op til 75 musikere. Scenen er 12 meter bred og 7 meter høj, og strækker sig ikke mindre end 25 meter bagud. Den australske arkitekt John Coburn har designet forhænget der er kendt som "The Curtain of the Sun". Dens motiv er er abstrakt mønster af lyse varme farver. Loftet og væggene er malet sort for at publikum skal fokusere mere på scenen.
Receptionshallen
Lige fra man træder ind i Operahuset bliver man overvældet. I receptionshallen bydes på en helt enestående udsigt over Sydneys havn. Denne hal har selv mange funktioner, bl.a. benyttes den til bryllupper, receptioner, præsentationer og konferencer.
Musiksalen
Dette er Operahusets mindste hal, og den er heller ikke hovedattraktionen. Den benyttes hovedsalig til mindre teaterforestillinger, små musicals og foredrag. Her kan sidde 400 tilskuere og hallen er ikke særlig bred. Den rummer heller ikke de samme akustiske egenskaber som f.eks. Operasalen.
Teatret
Hallen benytten for det meste til teaterstykker og musicals. Her kan sidde 544 tilskuere. Hallen har et ret lavt loft i sammenligning med koncertsalen. Dette loft er af aluminium, som er en god varmeleder. Dette bevirker at man nemmere kan holde temperaturen nede ved fuldt hus uden at skabe træk. Scenen er på omkring 15 m2. Også denne scenes forhæng er designet af John Coburn. Mønstret minder om det i Operasalen, men her benyttes mørke farver. Forhænget er kendt som "The Curtain of
the Moon".
Operahusets historie
I Australien blev flere og flere mennesker med (Sir) Eugene Goosens, direktør for NSW Conservatorium of Music, i spidsen, interesserede i kunst i begyndelsen af 50'erne. Presset fra befolkningen for konstruktionen af et kunsthus i Sydney voksede. Premierminister Joseph Gahill var selv interesseret i projektet, og han stod for nedsætningen af den kommitte, som fik konstruktionen af huset igennem. Han stiftede også en fond der skulle skaffe penge til projektet, men da det stod klart at denne ikke engang ville skaffe 7 millioner US$, som konstruktionsomkostningerne først blev estimeret til, stiftede han The Opera House Lotteries. Dette var et storstilet lotteri som skulle skaffe de fornødne midler fonden ikke formåede. Fonden endte med at skaffe 900.000 US$. Resten skulle lotteriet så skaffe.
Regeringen lancerede så i 1957 en storstilet konkurrence på verdensplan. Deltagerne skulle lave et designudkast til Sydney's nye store kunsthus. Vinderen ville stå i spidsen for konstruktionen af dette storstilede bygningsværk. Ca. 230 mennesker meldte sig, og herudaf blev danskeren Jørn Utzon's forslag valgt som vinder. Arbejdet på bygningen begyndte i Marts 1959. Stedet blev en lille fremskydning i havnen der oprindelig havde tjent som depot for sporvogne. Det blev desværre hurtigt klart for ingeniørerne at Utzons oprindelige design var en konstruktionsmæssig umulighed. Utzon gik derfor til tegnebrættet igen og omdesignede taget med hjælp fra talrige ingeniører. Dette tog ikke mindre end fire år. Der var imidlertid mange andre problemer og hver gang et var løst opstod et nyt. Regeringen havde det også med at blande sig i byggeriet, og hans mangel på indflydelse, de talrige forsinkelser og de mange bureaukratiske omstændigheder der gjorde sig gældende, fik Jørn Utzon til at trække sig "i væmmelse" i Februar 1966. Allerede på det tidspunkt stod det klart at huset klart ville overskride sit konstruktionsbudget.
Tre australske arkitekter, Peter Hall, Lionel Todd og David Littlemore overtog ledelsen efter ansættelse hos New South Wales' regering. De foretog en del ændringer ved bygningen og disse tog syv år at realisere. Den 20. oktober, 1973, kunne dronning Elizabeth af England foretage den officielle åbning. Bygningen havde på det tidspunkt kostet den australske regering 105 millioner US$, som er ca. 630 millioner kroner. Oprindeligt var der budgetteret med 12 millioner dollars! De 900.000 US$ som fonden indbragte rakte således ikke langt, og det er faktisk The Opera House Lotteries der har skaffet de resterende 104 millioner! Huset var helt afbetalt i Juli 1975. I dag betaler den Australske regering ca. 30% af de samlede udgifter der er i forbindelse med huset.
Det første arrangement der løb af stablen i det prægtige hus var The Autralian Opera's fremlæggelse af Prokifoev's "Krig og Fred". Dette foregik den 28. September 1973, altså før den officielle åbning.
