Share
Hos Astralis producerer 470 dygtige medarbejdere danske saml-selv møbler af høj kvalitet. Det er vi stolte af, og det forpligter. Vi har et stort ansvar over for vore medarbejdere, over for mere end 2000 kunder, samt over for vore aktionærer, familierne Kristiansen, Iversen og Plougmann.

Det er vores pligt at sikre vore medarbejdere en god og sikker arbejdsplads, da den virksomhed, som beskæftiger de bedste medarbejdere, har den bedste forudsætning for succes. Det er vores pligt at levere det, og kun det, vore kunder efterspørger, da vore kunder er den eneste grund til, at vi eksisterer.

Det er vores pligt altid at levere et godt økonomisk resultat til vore aktionærer, da gode økonomiske resultater er den eneste mulighed for at udvikle virksomheden og få den til at vokse.
Astralis producerer boligmøbler af høj kvalitet til ethvert rum i boligen.

Vi producerer selv alle produkter, som er opdelt i systemer og serier, således at du kan kombinere dig frem til en personlig indretning, som passer dig og din personlige stil.

Astralis Koncernen:

Aggressiv produktudvikling
Astralis leverer et bredt og dybt sortiment af møbler til ethvert rum i boligen, således at flere stilarter og aktuelle trends indgår i sortimentet, som løbende udvides og ændres i tæt dialog med kunderne.

Stor kapacitet
Astralis koncernen råder over Europas største kapacitet til produktion af møbler i massivt træ. Vore kunder får en høj leveringssikkerhed, som vi kan garantere, da vi lagerfører hele sortimentet.

Moderne produktion
Astralis koncernens produktionsapparat er kendetegnet ved en høj grad af automatisering i alle funktioner. Med et konstant fokus på at forbedre produktiviteten og øge effektiviteten investerer vi løbende i at forbedre maskiner og produktionsanlæg.

Den bedste råvare
Astralis koncernen anvender udelukkende nordisk fyrretræ fra det nordlige Sverige og Finland.

Fokus på kunden
Astralis investerer i gode og tætte relationer til de største detailhandelskæder og indkøbsforbund i Europa. Vi har eksterne salgsmedarbejdere og servicemedarbejdere på alle hovedmarkeder, så vi kan følge og påvirke samarbejdet også efter, at produkterne er leveret.

www.astralis.dk