Share

Det er ikke usædvanligt for japanere at ringe i forvejen og reservere bord på en restaurant. Men det er usædvanligt, at kunderne specificerer de møbler, de ønsker at sidde i. Ikke desto mindre er dette tilfældet i den kombinerede bageri og café, Centre Bakery, i det fashionable Ginza-distrikt i Tokyo.

Flere gange om ugen foretager forskellige kunder reservation for at kunne sidde i en lille intim gruppe af fire danske Æg-stole, fremstillet af Fritz Hansen og tegnet af den danske arkitekt Arne Jacobsen. Stolene omgiver et lille rundt bord, ligeledes af Jacobsen, og en dansk lampe fra Louis Poulsen sørger for belysningen.

»Designbevidste mennesker i Japan kender Ægget, men ikke alle mennesker har mulighed for at sidde i den derhjemme,« siger præsident Takahiro Nishikawa, der ejer Centre Bakery og arbejder på at lave en lignende kombineret café og bageri i hjertet af Paris.

Dansk møbeldesign på restaurant i Tokyo

I den franske hovedstad er det helt almindeligt for folk at stå i kø foran deres foretrukne bageri. Men selv franskmænd gider ikke vente op til en halv time før bageriet åbner. Det gør de japanske Centre Bakery-fans derimod, og hver morgen venter en lang række håbefulde japanere trofast for at købe et brød i bageriet. Nogle af dem indtager også deres morgenmad i caféen, som ud over Ægget er indrettet med flere andre produkter fra Fritz Hansen.

Historien starter for 68 år siden, da Nishikawas far startede et bageri i Kobe. Nishikawa junior ønskede at udvide og tog til Frankrig for at finde den bedste franske bager. Han fandt Viron Café i Paris, og for at lære at lave franske baguettes begyndte han også at importere fransk hvede fra Viron’s gård, da han åbnede to caféer under Viron-navnet i Tokyo for ca. 12 år siden.

For at støtte sin vision om at starte et café-bageri med det bedste brød i Japan, har han købt en gård på den nordlige ø Hokkaido for seks år siden. Ud over at producere mælk, smør og hvede til Centre Bakery er gården også en turistattraktion med sine besøgslokaler indrettet med Fritz Hansen-møbler.
»Japan har fået sin brødkultur fra USA, men japanerne har lavet en blødere udgave inspireret af konsistensen af japanske ris,« forklarer Nishikawa, som man med sikkerhed kan kalde en perfektionist.

Så hvad er forbindelsen mellem danske designmøbler og en japansk fransk-inspireret café? »Vi har ikke en stolekultur i Japan, hvor vi traditionelt har siddet på tatamigulvmåtter«, siger Nishikawa og fortsætter: »Jeg tror, at de danske møbler fra midten af 1900-tallet kommer tættere på det traditionelle japanske håndværk, som var fremherskende før Japan blev inspireret af Amerika til konstant at lede efter nye ting.”

“Arne Jacobsen-møblerne kan bruges i lang tid, og de ældes med ynde. Jeg fandt faktisk mit første Æg i en antikvitetsbutik i Japan, og jeg bruger den stadig derhjemme. Jeg har set efterligninger og nære kopier af danske møbler, men det er ikke det samme som originalen. Ligesom med fødevareingredienser, kan man ikke gå på kompromis,” smiler Nishikawa.

Liste over møbler brugt ved indretningen af Centre Bakery:

· Ægget ™
· Svanen ™
· RIN ™
· Minuscule ™
· KAISER idell ™
· Essay ™
· Serie 7 ™
· Table Series (A223, A631)
· Little Friend ™
· Coat Tree ™

Skrevet af Kent Dahl