Colonial Chair er tegnet i 1949, og er tydeligt inspireret af svundne kolonitider. Ole Wanscher blev bla. påvirket af Karen Blixens fortællinger fra Afrika, og bekendskabet med den store forfatterinde resulterede i Wanschers kendte Rungstedlund serie - opkaldt efter Karen Blixens herregård på den nordsjællandske kyst.

Egyptisk FoldestolDen egyptiske foldestol er genfortolket af Ole Wanscher i 1934 efter en mere end 3400 år gammel stol fundet ved en udgravning i Theben i Egypten.

Set i en bredere historisk sammenhæng, viser den egyptiske klapstol sig som et ophøjet sæde i sig selv. Ligheden med den romerske "sella curulis" i den karakteristiske anvendelse, som et af de højeste magtsymboler gennem syv- til ottehundrede år, er i sandhed meget bemærkelsesværdigt. En af de væsentligste egenskaber ved den egyptiske klapstol er ligeledes dens funktion som handlingens sæde, d.v.s. lederens sæde...

Originalen befinder sig på det egyptiske museum i Berlin.

Stolen produceres idag af PJ Furniture.

Den egyptiske stol er et ganske godt udtryk for PJ Furniture A/S's produktfilosofi. Gamle traditioner i kombination med moderne fremstillingsteknik.