Jørgen KastholmJørgen Kastholm, uddannet smed og senere uddannet som arkitekt ved Skolen for Boligindretning, har i en periode arbejdet sammen med arkitekt Arne Jacobsen, som blev en stor inspirationskilde for Kastholm.

Senere rejste Kastholm til Beirut, hvor han bla. indrettede det lokale SAS kontor (Scandinavian Airline System.)

Siden konstruktionen af Scimitar Chair har Jørgen Kastholm haft en fornem karriere og modtaget mange priser. Blandt andet har han fået Ringling Museum Award i 1969, Ersten Bundespreis "Gute Form" 1969, Giid Industrial Form i 1972, 1974 og 1976, Stuttgart Design Center, first price i 1972 og 1977 og Grand Prix ved modern Art Museum, Brazil, i 1973. Jørgen Kastholm er i dag professor ved Bergische Universitet i Dusseldorf.

Jørgen Kastholm var fader til klassikere som Græshoppen og Krumsabelstolen.

Kaare Klint var elev af arkitekt Carl Petersen og af faren, P V Jensen-Klint som han efterfulgte som Grundtvigskirkens arkitekt og hvis arbejde med Le Klint lampeskærme han fortsatte. 1924 docent og fra 1924 professor ved Kunstakademiet i Kbh, hvis møbelskole kan grundlagde. Arkitekt for bl.a. Bethlehemskirken i Kbh. (1935-37) og indretning af Kunstindustrimuseet i Kbh (s.m. Ivar Bentsen) (1921-26). Blandt Kaare Klints kendteste møbelarbejder er karmstol til Faaborg Museum (1914) (produceret af Holger Rasmussen), stol i mahogni og nigerskind til Kunstindustrimuseet (1927), Safari-stolen (1933), Kirkestolen til Bethlehemskirken (1936).

Mogens Koch var uddannet bygningsarkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole, men må som arkitekt betegnes om en generalist, idet han har beskæftiget sig med de fleste områder indenfor arkitekturen, fx bebyggelsesplanlægning, huse, monumenter, møbler, tekstiler, sølv, skrift, udstillingsplanlægning. I sin ungdom arbejdede han hos Carl Petersen og Ivar Bentsen, Kaare Klint og hos Povl Baumann og Ole Falkentorp. I 1934 åbnede han egen tegnestue.

Ligesom Kaare Klint udviklede Koch en ny faglig retning på Kunstakademiet, bygningsrestaurering, som han i 1950 blev professor i. I en årrække beskæftigede han sig primært med restaureringer af både kirker og verdslige bygninger. Koch havde gået på Kaare Klints Møbelskole og under ansættelsen hos Kaare Klint, var han med til ombygningen af Frederiks Hospital til Kunstindustrimuseum. I sin formgivning satte Koch altid helheden over detaljen og stræbte efter at skabe overenstemmelse mellem bygning, inventar og møbler ligesom Klint. For restaureringsarkitekten var ideen om at bygge videre på tidligere arkitektgenerationers erfaringer heller ikke fremmed. De få, men meget analytisk gennemarbejdede og enkle, møbler, Koch tegnede, er alle skabt til et bestemt formål eller en bestemt bygning.

Kochs mest berømte møbel, den kvadratiske bogkasse, blev tegnet til hans egen bolig, et af arkitekt Pavl Baumanns små rækkehuse i Hulgaarden, allerede i 1928. Den lever op til alle de krav Klint, stillede til et funktionelt møbel. Den er bl.a. fleksibel, pladsbesparende og ligesom den er ruminddelt efter tidens bogformater. Ligesom Klint arbejdede Koch også med tal og geometri i både sine historiske studier og i sin stræben efter en harmoniskproportionering af fx møbler. På trods af Kochs arbejde med standardmoduler kom han ligesom Klint og Ole Wanscher kun i begrænset omfang til at arbejde for industrien. Kochs praktiske, naturlige og anonyme møbler er fremstillet af uopslidelige, vedligeholdelsesfri materialer, som den danske snedkermøbeltradition foreskriver. Koch hører til blandt de arkitekter, som har udtrykt Klint-skolens funktionalistiske idealer klarest.
Udlært som møbelsnedker. I 1952 uddannet fra Kunsthåndværkerskolen. I 1955 Uddannet på Kunstakademiet fra møbelafdelingen. Har siden 1962 samarbejdet med Torben Lind, som også har designet til PP Møbler.

Poul Kjærholm design er mere moderne end samtidige designere af dansk møbeldesignPoul Kjærholm design er internationalt kendt og hører til de dyre drenge indenfor dansk møbeldesign. Poul Kjærholm har slået sine folder i arkitekturens verden og ikke mindst i møbeldesignets verden. I modsætning til mange andre skandinaviske designere på hans tid, så valgte Poul Kjærholm stål frem for træ i sit møbeldesign. Måske en af forklaringerne på, hvorfor Poul Kjærholm i dag synes mere moderne