Hvis man ikke lige ved det, så skal man tro, at man står overfor et stykke klassisk dansk snedkermøbel, hvor der er kælet for detaljerne. Men Ice er en ny international high-tech, avantgarde, ultralet stabelstol u/m arme. Fremstillet i et let aluminiumstel med kunststofryg og sæde i kunststof/polstring. Stolen er designet af Kasper Salto for Fritz Hansen A/S. Med designerens håndværksmæssige tilgang til disse nye materialer er her nyskabt et møbel uden synlige kompromiser.
Iceblev nomineret til Dansk Innovations- & Designpris 2003, og nomineredes for sit gennemførte design, der udover visuelle detaljer er forsynet med akustisk dæmpning, så den føles og lyder godt, når man rører ved den og anvender den. Ice er gennemført kvalitet, robust, langtidsholdbar, tidløs, gedigen. Materialerne, aluminium og kunststof, er fuldt genanvendelige. Ice er mekanisk samlet og til at skille ad og er produceret i højmoderne, miljøvenlige anlæg. Producentens håb er med Ice at skabe en trendsetter, en iscenesætter. Et industrielt produkt, som tydeligt er "barn af det nye årtusind".
Et produkt som tydeligt bryder ud af det traditionelle danske møbeldesignsprog. Ice er helt sin egen.
Design: Kasper Salto, 2005
Multifunktionelt bord i 2 udgaver: en højderegulerbar udgave (højde 50-73 cm), samt en version med fast højde (60 cm).
Bordpladen er af gennemfarvet hvidt eller sort kompaktlaminat. Knap på plade er messing, poleret og forkromet. Knappen anvendes på det højderegulerbare bord som udløser for denne funktion. I pladen er integreret et udfræset bærehåndtag. Centerrøret er for den højderegulerbar model et teleskoprør, det ydre rør er højglansforkromet stål, inderrøret er i satinmat stål. På modellen med fast højde er centerrøret i højglansforkromet stål. Den 3-grenede fod er i højtrykstøbt, poleret aluminium.