Share

Af Helle Lorenzen (DJ), kommunikationsmedarbejder, Danske Designere

Det, alle, inklusive møbelarkitekt Kasper Salto, drømte om og var optaget af på Designskolen, var at få sat sine ting i produktion. Det var det store dyr i åbenbaringen, og fremtiden ville stå i et strålende lys. Men én ting er at få noget i produktion, en anden ting er at tjene penge og leve af det. Der er lang vej - rigtig lang vej.


Det passer, hvad "de" siger, at det tager ti år. Der er en lang, lang liste over forhold og brikker, der skal passe sammen for at det hele falder i hak, og man begynder at leve af det, og det handler i høj grad af en stærk vilje og en stor arbejdsindsats. Det er ligesom at dyrke græs. Man får jo heller ikke en fin græsplæne ved at stå og glo på den, påpeger Kasper Salto, som nu kan leve af sit fag.

Blanding af held og seriøsitet

At Kasper Salto er kommet til, hvor han er i dag, hænger sammen med en blanding af held, "at han måske står for tur" - og ikke mindst hårdt og seriøst arbejde.

"Jeg har lavet det, jeg holder af, og jeg har gjort mit absolut bedste. Jeg tager mit arbejde og mit fag alvorligt. Og måske er der noget om, at heldet følger de flittige, selv om det måske lyder lidt gammeldags", smiler Kasper Salto.

Lidt forhistorie: Da Kasper havde taget afgang fra Danmarks Designskole i 1994, arbejdede han fire år hos Rud Thygesen. Der mødte han Peter Stærk, der startede Botium, og som kunne lide de møbler, Kasper tegnede, blandt andet stolen "Alfa", der var udstillet på Møbelmessen i 1996. Den satte Botium i produktion.

"Og det har vi joket meget med: Der blev produceret 400 stole, og solgt to, én til min mor og én til mig. Det var ikke helt sådan, men næsten......, griner Kasper Salto, som understreger, at Peter Stærk er en vigtig person i hans liv. Indtil forrige år designede Kasper alt til Botium, fx også stolen "Runner", som blev udstillet på SE 1997.

Her fik Bjørn Steker fra Fritz Hansen øje på stolen - og virksomheden og Kasper startede en dialog om en fremtidig stol - "Ice-stolen". Dialogen, inklusive produktion, tog fem år.


Ice - tænker i produktets livscyklus

En udfordring for Kasper Salto er at bære traditionerne med sig - historien - og samtidig være "ren" og distancere sig, så han kan skabe helt sit eget. Og det interessante er ikke bare at lave en smuk ting. Produktet skal kunne bruges hver dag i mange år. Stolen skal kunne holde til, at man ser på den hver dag, at man sidder på den i underlige stillinger - og ikke mindst skal produktet kunne laves.

"Derfor bruger jeg rigtig meget tid på at tænke tingene igennem. Jeg går alle processerne igennem hele tiden, mens jeg tegner. Forestiller mig den virkelighed, som stolen havner i - en virkelighed, der rækker ud over min egen lille designermave. Man kan godt blive lidt nørdet af det, men det fascinerende er at få hele kæden til at hænge sammen, at tænke grundigt over hvert enkelt led, i hele produktets livscyklus. Nu er jeg jo ikke perfekt, men hvis nogen påpeger et eller andet, der ikke er tænkt igennem, så føler jeg mig ramt på mine enemærker. Jeg elsker at spille kortspillet tyve gange i hovedet, inden det skal spilles rigtigt. Måske har jeg en lille fabrikant indeni. Det driver mig, at så lidt som muligt må gå galt. Så har mit arbejde også været til gavn for den virksomhed, jeg arbejder for", siger Kasper Salto, og tilføjer, at der da heller ikke er ret mange projekter, han har tabt på gulvet.

B2

Det er alvor, det her

"Det er meget forpligtende at designe produkter til en virksomhed, som investerer mange penge i projektet", påpeger Kasper Salto.

Men det er ikke de store pengesummer, der findes i møbelbranchen, hvorfor virksomhederne heller ikke kan betale designerne kæmpebeløb up front. Derfor er det godt, at royalty er "opfundet", for man er i samme båd uanset udfaldet.

"Det er en satsning fra begge parter - virksomheden og designeren - når et nyt produkt skal designes, udvikles og produceres. Derfor må man som møbelarkitekt være parat til at gå lidt længere, end fx industrielle designere behøver, over for virksomheden. Specielt må man som ung designer, der gerne vil i gang, vise en helvedes masse. Det har jeg selv måtte gøre. Det er nødvendigt at forstå, at man er i samme båd og fælles om projektet og, at man må være parat til at vise velvillighed og tålmodighed. Der er ikke noget "købmand" over det, men der skal opbygges en gensidig respekt og forståelse for hinanden. Det kan være en vanskelig balance - begge parter skal jo have noget ud af det - men det er et vilkår.

Designerens rolle ændrer sig

Kasper Salto er - foruden at være møbelarkitekt - også uddannet møbelsnedker, for "det er grundlæggende at kunne noget med hænderne".

"Det er en meget stor glæde for mig at arbejde i værkstedet og eksperimentere med former og materialer", fortæller Kasper, som godt kan se sig selv med eget værksted. Et værksted med alt til faget hørende, hvor han kan gå med få projekter ad gangen, passe, pleje og tænke over dem - "koge" dem ned til et stærkt og rent udtryk - og hvor han kan lave produkterne færdige. Men han kan også se designerens rolle bevæge sig væk fra det produktorienterede.

"Vi er meget materielle i vores del af verden, og jeg tror, at vi når et kvalmepunkt i forhold til at producere ting. At udviklingen mere vil bevæge sig hen til, at designerens indsats koncentrerer sig om ikke-materielle løsninger samt løsninger af virkeligt alvorlige problemer i andre dele af verden".


Stolen Skater og bordet Bone

Kasper Salto fik Møbelprisen 2003 på 150.000 kroner, uddelt af Dansk Møbelindustris Fond.

Kasper Salto har bl.a. designet stolen "Runner", først produceret af Botium, nu af Fritz Hansen A/S, stolen "Ice", produceret af Fritz Hansen A/S, loungestolen "Skater" og Loungebordet "Bone", produceret af Hansen & Sørensen samt stolene "Blade" og "B2" og bordene "Basic" og "V2", produceret af Fredericia Furniture.