danskmoebeldesign_header_090111

Scandinavia Production Group A/S udvikler, markedsfører og sælger trævarer og saml-selv møbler af træ og metal, fremstillet med respekt for de fineste håndværksmæssige traditioner.

Siden grundlæggelsen i 1980 er Scandinavia vokset til en af Europas førende leverandører indenfor sit område og vi søger konstant at forblive i front ved at udbyde en bred vifte af smukke og prisbillige møbler og småvarer til det moderne hjem.

Kombinationen af godt design, høj kvalitet og hurtig levering er et unikt koncept der altid har været og stadig vil forblive drivkraften bag Scandinavias forretning.

Scandinavia Production Group A/S - internationalt kendt som „Scandinavia“ - udvikler, markedsfører og sælger trævarer og saml-selv møbler fremstillet af træ, MDF og metal. Siden grundlæggelsen i 1980 er Scandinavia vokset til en af Europas førende leverandører indenfor sit område og vi søger konstant at forblive i front ved at udbyde en bred vifte af smukke og prisbillige møbler og småvarer til det moderne hjem. Kombinationen af godt design, høj kvalitet og hurtig levering er et unikt koncept der altid har været og stadig vil forblive drivkraften bag Scandinavias forretning.

 


Hos Scandinavia er vi stolte af vores langvarige forretningsmæssige partnerskaber med kunder og leverandører. Disse relationer bygger på gensidig tillid og respekt - og på kompetent support fra en kvalificeret og kundeorienteret medarbejderstab med et indgående produkt- og markedskendskab, opbygget gennem mange års erfaring fra møbelbranchen.

Vores succes skyldes i høj grad det tætte samarbejde med vores leverandører. Produktionen er således outsourcet til udvalgte producenter der alle er specialister på hver deres respektive område. Dette gør os i stand til at imødekomme kundens individuelle krav og ønsker til design, produktion, logistik, salg og service.

God planlægning er den tråd der samler hele processen; fra træerne plantes i det bæredygtige skovbrug, til de færdige møbler indtager deres plads i forbrugerens hjem. Når hovedparten af Scandinavias produkter fremstilles af fyrretræ er det fordi denne træsort er særdeles velegnet til møbelproduktion. Den langsomme vækst i det kølige nordiske klima sikrer desuden en stærk og smuk træstruktur.

Hovedparten af Scandinavias produkter produceres i Danmark og eksporteres til en række europæiske markeder, hvor de afsættes gennem nøje udvalgte detailhandelskæder. Scandinavias effektive logistik mindsker behovet for dyre lagerfaciliteter. I stedet sikres levering til den aftalte tid gennem løbende kontakt med leverandører og transportpartnere.

Scandinavia sortimentet består af en bred vifte af møbler og trævarer i forskellige træsorter, metal, glas, MDF og kunststoffer, med hovedvægten lagt på massivt fyrretræ. Mange produkter er overfladebehandlede med miljøvenlige produkter der på én gang beskytter og fremhæver træet.

Scandinavia er en visionær og professionel virksomhed med en eksportandel på 90% af omsætningen. Det er vores målsætning af være den førende leverandør af småmøbler og trævarer på udvalgte markeder. Vores tilknytning til Dansk Erhvervsudvikling A/S sikrer, at Scandinavia er i stand til at foretage de investeringer der er nødvendige for at udvikle og forbedre forretningen. Scandinavia står således godt rustet til at imødekomme kundernes krav om høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. En stram logistisk styring sikrer levering til tiden.

Scandinavias hovedkontor ligger i Silkeborg, i noget af Danmark's smukkeste natur - søhøjlandet i hjertet af Jylland.

Gudenåen, søerne og de store kuperede skovområder byder på rige muligheder for et aktivt friluftsliv og byen har et meget levende kulturliv med museer, store musik- og teaterfestivaler, Ildfestregatta og et helt nyt musik- og teaterhus ved det renoverede byområde omkring den gamle papirfabrik.

www.scandinavia-group.dk