
Præcis som modemessen i Bella Center tiltrækker Copenhagen International Furniture Fair en stadig større række af indkøbere, udstillere og designere fra Danmark såvel som udlandet. Til sidste messe var der f.eks. en stigning på 7% af udenlandske besøgende fra bl.a. USA, Japan og Tyskland.
Messen i 2006 tiltrak 14.578 indkøbere fra ind- og udland. Besøgstallet fra USA, Japan og Tyskland var stigende, og ikke færre end 226 journalister valgte at lægge vejen forbi Bella Center.
- MESSENS PROFIL
Copenhagen International Furniture Fair arbejder konstant på at skabe en endnu større succes med en række tiltag.
Messen er/har i år:
En ny og mere komprimeret messe, hvor hver kvadratmeter vil summe af design og hektisk messestemning - Ekstra vægt på nye, internationale topnavne blandt udstillerne
- En større TalentZone med unge internationale og skandinaviske designere i Centerhallen, så de besøgende oplever masser af messeaktivitet, lige fra de træder ind af døren.
- Design- og arkitektkonkurrencer, der vil tiltrække masser af presse
- Dynamisk og eventfyldt café/bar-område til "lounging" og networking
- Scandinavian Trade Mart - furniture + interior med 80 udstillende firmaer
- Uddeling af priser - bl.a. Årets Publikumsfavorit, Finn Juhl Prisen, Erik Jørgensen Design Prisen og Rumprisen.
KØBENHAVN - KENDT SOM FUNKY DESIGNBY
Byen København er et knudepunkt på det internationale designkort. Den vil være medvirkende til, at Copenhagen International Furniture Fair i løbet af de næste år naturligt vil blive en af Europas førende designmesser. Med en af Europas største modemesser har København længe markeret sig som designby.
København er i flere år blevet udnævnt til en af klodens mest tredy storbyer - bl.a. af magasinet Wallpaper - og f.eks. derfor placerede VW Hotel Fox i København som PR for Fox-bilen.
Under messen vil der være sideløbende designaktiviteter over hele København med Copenhagen Architecture & Design Days - www.cphadd.com.
Åbningstider:
10. - 12. maj: kl. 9.00 - 18.00
13. maj: kl. 9.00-16.00 (søndag er messen også åben for publikum).
Arrangører:
Bella Center
Bella Center er med sine 117.600 kvadratmeter Skandinaviens største messe-, mart- og kongrescenter.
Foreningen Dansk Møbelindustri
Foreningen Dansk Møbelindustri er en uafhængig interesseorganisation, der virker for afsætningen af møbler og dermed beslægtede indretningsprodukter. Medlemmerne repræsenterer over 90 % af den danske møbelproduktion, og i kraft af medlemskabet opnår de en lang række konkurrencefremmende fordele.