danskmoebeldesign_header_090111

Ansager blev grundlagt i 1922. I begyndelsen fremstillede firmaet møbler til hele hjemmet og servicerede kun det lokale område. Gennem årene blev der fokuseret mere og mere på spisestue møbler og kundekredsen voksede udover landegrænserne til USA, Tyskland og England m.fl.. Idag eksporteres over 90% af Ansagers møbler.

Ansager tilbyder Danmarks bredeste udvalg af spisestuemøbler i det bredeste udvalg af træsorter. Vi arbejder med de dygtigste designere i vores bestræbelser på at perfektionere vores brede sortiment som også inkluderer møbler til soveværelset og stuen.

Vi er stolte over at råde over nogle af de mest repekterede og erfarne eksperter i behandling af træ. Vores viden og erfaring indenfor tørring, forarbejdning og overfladebehandling af træ gør at vi kan tilbyde omfattende møbelprogrammer i massivt træ i følgende træsorter: teak, kirsebær, bøg, rød-el og fyr.
Finérarbejde er lige så krævende som bearbejdning af massiv træ. Vi er derfor lige så ihærdige med at holde os på forkant med udviklingen af kvalitetsløsninger i finér, således at vi også her kan tilbyde det bedste.

 Vor kendskab og erfaring med træ har givet os et ekstraordinært ry og status som kvalitets-underleverandør til andre fabrikanter.

Vor mest respekterede ekspert i træ er blevet interviewet til det amerikanske blad Design Directions. Mød sønnen af firmaets grundlægger i artiklen her. (OBS: artiklen er på engelsk) wood.pdf

Ansagers konstante mål er at tilbyde vore kunder det optimale i kvalitet, udvalg, service og levering - over hele verden. Vi ser frem til at betjene dig.
Ansager mission statement

Ansager skal være førende med hensyn til at identificere og opfylde nuværende og fremtidige behov for møbelindretning.

Ansager skal løbende udvikle deres evne til effektivt at analysere kundens behov og udvikle intelligente og effektive løsninger, som overgår såvel nye som nuværende kunders forventninger. 

www.ansager.dk