danskmoebeldesign_header_090111

Møbelfabrikken Berg Furniture blev etableret i 1974 og har igennem mere end 25 år designet og produceret nogle af verdens mest komfortable og eksklusive stole og sofaer.
Vore kunder i mere end 20 lande værdsætter vores kompromisløse indstilling til kvalitet, design og komfort.
Igennem et tæt samspil mellem kunder, leverandører og fabrik har virksomheden udviklet sig til en stærk, solid og respekteret partner i branchen.
Beliggende på en mere end 10.000 kvm stor grund i den vestjyske natur, er omgivelserne givet til at skabe og formgive god siddekomfort.

PRODUKTER
Klassisk elegance og et spændende design er fællesnævnere for de 3 kollektionslinier hos Berg Furniture.
Uden at gå på kompromis med vore ønsker om et unikt design, udvikler og producerer vi vore møbler med største hensyntagen til perfekt siddekomfort.

Vort valg af materialer stiller store krav til leverandører og samarbejdspartnere.

Vore kunder stiller krav til sig selv og de ting de omgiver sig med.
Vores kunder lægger vægt på detaljer. Kun igennem perfekte detaljer kan man skabe en acceptabel helhed.

PRODUKTION
Håndværk er nøgleordet. Læderet tegnes op i hånden og klippes derefter tilrette med saks.
Stoffet under møblerne og lynlåse tilpasses læderfarverne.. selvfølgelig!
Præcisionsarbejde og fagkundskab forbundet med respekt og råvaren, danner grundlag for en håndværks præstation i særklasse. Detaljerne skabes gennem en faglig kunnen og en udpræget fornemmelse for det færdige produkt. Sydetaljer på højt niveau skaber anerkendelse og respekt fra vore kunder.

Polstringen.. den endelige signatur på det færdige møbel. Endestationen i en kompleks produktion, hvor ingen kæde er stærkere end det svageste led. Et individuelt præg - et stykke møbelhåndværk tager form.. Som et maleri der er færdig - signeres vore møbler også.

Glæden ved det færdige produkt.
"Jeg har respekt for vore medarbejderes kunnen. Deres håndværksmæssige formåen gør os i stand til at konkurrere på verdensmarkedet med succes. Medarbejderne er virksomhedens største aktiv."
Citat: Torben Ohlsen - Direktør

www.bergfurniture.dk