danskmoebeldesign_header_090111

Flakkebjerg Møbelfabrik ApS er leverandør til førende kontormøbelforhandlere i Danmark. Med 3 generationer bag os i møbelbranchen besidder vi den viden og erfaring, som skaber succesfulde løsninger. Og vi har noget der er endnu vigtigere, nemlig evne og ikke mindst vilje til samarbejde.

Flakkebjerg Møbelfabrik blev etableret i 1910 af Snedkermester Valdemar Olsen under beskedne forhold. Gennem årene blev der hovedsageligt fremstillet boligmøbler i tidens stil.

I 1940 overtog sønnen Snedkermester Robert Olsen ledelsen og produktionsarealet blev med årene udvidet betragteligt, ligesom maskinparken blev moderniseret.
Op til 1959 blev produktionen gradvis ændret fra boligmøbler til kontormøbler.

Da Snedkermester Bjarne Olsen i 1972 indgik i virksomhedens daglige drift blev produktionen yderligere målrettet mod kontormøbler og Flakkebjerg Møbelfabrik blev underleverandør til flere af Danmarks førende kontormøbelforhandlere.

I 1994 trådte 4. generation, Torbjørn Olsen, som faglært maskinsnedker ind i den daglige ledelse.

www.flakkebjerg.dk