Den verdensberømte danske møbelarkitekt, Hans J. Wegner, København, er død 92 år. Hans J. Wegner var blandt det 20. århundredes førende møbelkunstnere, repræsenteret på verdens betydeligste museer for kunsthåndværk. I mere end en menneskealder bevarede Hans J. Wegner sin position som én af århundredets toneangivende møbelskabere, og næppe nogen anden af samtidens arkitekter har haft større enkeltbetydning for møbelkunstens udvikling i det 20. århundrede end han.
Hans J. Wegner har lavet alle kategorier af møbler og i utallige variationer, som både passer ind i private hjem, internationale hoteller og kongreshaller. Heller ikke børnemøbler mangler i hans produktion, ligesom han designede kontormøbler.
Men fælles for alle hans møbler er deres funktionsduelighed. Smukkest og renest kommer det blandt andet til udtryk i det sæt børnemøbler, som han tegnede i slutningen af 1940'erne og som siden indgik i brugsforeningernes møbelprogram. Det første sæt, som Hans J. Wegner selv lavede i hånden, blev i øvrigt til som en dåbsgave til hans afdøde kollega Børge Mogensens søn.
Blandt hans stole er først og fremmest hans elegante spisestol med tremmeryg fra 1942, som var det første Wegner-møbel, som Kunstindustrimuseet erhvervede sig. To år efter tegnede Hans J. Wegner for Fritz Hansens Eftf. den såkaldte "kinesiske" stol, der blev stamfaderen til en lang række af kunstnerens berømte armstole.
Den mest solgte stol er Y-stolen, som Hans J. Wegner tegnede for Carl Hansen og Søn i Odense, men mest kendt er arkitekten måske for sin raffinerede "påfuglestol" fra 1947 med dens svungne rygbue. Stolen, hvis ryg fik navn efter påfuglens halefjer, blev ligesom et bomærke for samarbejdet mellem arkitekten og Johannes Hansen.
Nævnes må også "Den runde stol" fra 1949, som blev verdensberømt, da den i bogstaveligste forstand støttede John F. Kennedy i hans kandidatur til det amerikanske præsidentembede under hans dueller i det amerikanske fjernsyn med Richard Nixon i 1960. Kendt er desuden "Snorestolen" fra 1950 med skelet af stålrammer med udspændte flagliner. Videre den trebenede "Hjertestol" fra 1952, "Delfinstolen" fra 1956 og "Tyrestolen" fra 1960.
Hans J. Wegner var belæsset med alverdens ædersbevisninger, og han var endnu et eksempel på en jævn håndværkersvend, som formåede at arbejde sig op fra et beskedent provinsmiljø, og som pludselig en dag ejede hele verden.
Hans J. Wegner var skomagersøn fra Tønder, han blev udlært som snedker i 1931, hvorefter han blev uddannet som møbeltegner på Kunsthåndværkerskolen i 1938. Her var han kammerat med Børge Mogensen, og begge var elever af professor Kaare Klint, som prægede en hel generation af møbelarkitekter.
Hans J. Wegner er repræsenteret med møbler på blandt andet på Metropolitan Museum of Art og på Museum of Modern Art i New York, på Röhsska konstsløjdmuseet i Göteborg og The national Gallery i Melbourne i Australien.
Utallige var de priser, som Hans J. Wegner erhvervede sig, og han holdt separate udstillinger i blandt andet USA, Japan, Sverige og Norge. Han blev hædret med møbleringsopgaver for blandt andet FN og NATO, og han fik desuden den engelske titel "Honorary Royal Designer for Industry", som kun er tildelt en snæver kreds af kunsthåndværkere.
