danskmoebeldesign_header_090111

Vi har gennem de sidste 10 år specialiseret os i at designe og udvikle individuelle køkkener til mennesker og familier, der sætter pris på klassisk godt håndværk i en kvalitet, der ikke går på kompromis. 
I forlængelse heraf har vi fremstillet  møbler, reoler og anden indretning, der udfra samme principper trækker linien op fra hjemmets centrum, køkkenet. 
Alt sammen på baggrund af unikke ønsker, der mange år fremover vil give vores kunder en daglig  tilfredshed og en vished om det rigtige i at vælge den individuelle og kvalitetsbetonede løsning.

Larsen & Schiøtz A/S er et ungt og alligevel klassisk møbelsnedkeri med fokus på køkkener, møbler og indretning til hjemmet. 
Vi har i de forløbne 10 år lavet op mod 300 helt individuelle køkkener og en række tilhørende løsninger til familier i Danmark. Vi er i dag godt 10 entusiastiske håndværkere med base på vores snedkerværksted i Gentofte. 
På Ordrup Jagtvej 8 i Charlottenlund har vi vores kombinerede køkkenudstilling og tegnestue hvor vores indretningarkitekter tager sig af alt fra en uformel køkkensnak til færdig udarbejdelse af tegninger og fast tilbud på køkkeninventar samt hårde hvidevarer og montage!
Køkkener 
 
I centrum for vores virke er køkkenet. Det er køkkenet, som mange mennesker vælger at gøre til det centrale i hjemmet, mødestedet, og der hvor familiens sjæl bedst kommer til udtryk. Det er vores fornemste opgave at forstå hverdagens rutiner og behov, for bedst muligt at kunne rådgive og designe dét køkken, som du og din familie bliver mest tilfreds med.
Hos os følges kvalitet og pris. Vi arbejder med de bedste træsorter og de dygtigste håndværkere, der kender deres metier fra A til Z, og som sikrer løsninger, der kan holde i flere generationer. 
Og gode ting tager tid, som udgangspunkt går der fra første samtale til færdigt køkken omkring 8-12 uger. Naturligvis  afhængig af opgavens omfang. 
Med hensyn til pris, er det igen helt afhængig af den enkelte opgave og valg af materialer, så vi giver altid et fast tilbud med tilhørende projekttegning - og den pris holder vi, ligesom vi holder vores tidsplan. Vi ved hvad det betyder for en god totaloplevese.

www.larsen-schioetz.dk