danskmoebeldesign_header_090111

Monica Ritterband: Dynamiske designs vokser ud af stilstand. I tider med økonomisk stilstand søger man liv og energi i andre sammenhænge – og farverige, utraditionelle idéer fødes. Det mener designer Monica Ritterband, der står bag det nye skranke- og køkkenkoncept InBetween®. – Farverige og utraditionelle designs fødes ofte i tider med økonomisk stilstand. Det skyldes et behov for ny energi og inspiration, vurderer designer Monica Ritterband. Hun har for Morsø Specialinventar (MSI) udviklet konceptet InBetween®, der består af skranker og køkkener i et nyskabende design med striber som stregkoder. Desuden omfatter serien en disk til detailhandlen. – Striberne er kommet for at blive, forklarer designeren, som nu sikrer dem yderligere eksponering i det offentlige rum.

monicaa_ritterband_inbetweenUendelige kombinationsmuligheder
– Vores enkle skrankekonstruktion er opbygget af fire grundlæggende elementer med form som en ret linje, en ret vinkel samt en udvendig og indvendig bue, forklarer partner Hanne Friis fra MSI, der især er kendt for arkitekttegnet, individuelt fremstillet inventar til receptions-, kontor- og kantinemiljøer. Ifølge hende kendetegnes InBetween® ved den særlige modulopbygning. – Selvom serien er baseret på generiske enheder, er kombinationsmulighederne så talrige, at produkterne henvender sig rigtig bredt. Med InBetween® kan man sammensætte sin egen ’skulptur i rummet’, der signalerer omgivelsernes værdier, kultur og sjæl.

Elementerne kan leveres i en række træsorter eller med malede overflader. De fås endvidere med forskellige slags skuffer, låger, topplader og sokler efter ønske. Farvevalget er et helt kapitel for sig. Man vælger en vilkårlig farve – for eksempel fra en virksomheds logo. Der kan vælges blandt de millioner af kulører, som indgår i systemet NCS. Møblerne leveres så med de karakteristiske stregkodestriber i den valgte farve samt tre matchende nuancer i samme skala. Elementerne fås dog også som ensfarvede.

– Fabrikken har formået at udføre elementerne i en finish, som fremkalder lyst til berøring. Jeg kan ikke lade være med at lade køre hånden over fladerne, følge de organiske rundinger og mærke markeringerne i de udskårne riller , lyder det fra en tilfreds designer.

Individuel køkkenløsning
– Med skrankesystemet tilbyder vi en utraditionel løsning i en form, der er et attraktivt alternativ til en masseproduceret vare. På samme måde skal vores køkkenkoncept vise, at det til en overkommelig pris kan lade sig gøre at få et individuelt køkken i snedkermesterkvalitet og strømlinet nordisk design, siger direktør Kurt Svane fra MSI. Han forventer, at køkkenløsningen både vil appellere til mange virksomheder og private.

– Virksomheder, der vælger en InBetween® receptionsskranke, kan med et matchende tekøkken videreføre det æstetiske velkomstindtryk fra lobbyen til køkkenområdet. Samtidig ved vi, at mange private gerne vil have større indflydelse på farver og materialer, end det er muligt med dagens standardiserede køkkenløsninger.