En eldreven sportsvogn, en fodprotese og en bærbar computer til knap 1000 kr. var blandt de fem design, som modtog en INDEX:AWARD på Københavns Rådhus fredag den 24.august.
Verdens største designpris INDEX:AWARD blev fredag den 24. august uddelt i København, og vinderne er gode eksponenter for INDEX: prisens motto: Design to Improve Life: Her var både fodprotesen til landmineofre "Mobility for Each One " ,
som koster en brøkdel af tilsvarende modeller; flasken "Solar Bottle", der renser urent drikkevand ved hjælp af sol-energi; tungeklemmen "Tongue Sucker", der forhindrer bevidstløse i at blive kvalt i deres egen tunge; den eldrevne sportsvogn "Tesla Roaster" og den bærbare XO--pc til knap 1000 kr., som er beregnet til skolebørn i udviklingslande.
Design skal forbedre livet
De fem design vandt i hver deres kategori,som henviser til den kontekst,som designet anvendes i - kroppen, hjemmet, arbejdspladsen, legen eller fællesskabet - og INDEX:AWARD skelner dermed ikke, som andre designpriser, mellem de klassiske design-genrer. Men det mest markante er dog, at INDEX:AWARD er den eneste pris som sætter fokus på design, der ikke blot ser pænt ud, men samtidig væsentligt forbedrer livet for mennesker i hele verden.
Dansk pris med global opmærksomhed
INDEX:AWARD uddeles hver andet år, og udover æren ved at modtage verdens største designprisbliver hver vinder også hele 100 000 rigere. INDEX:, organisationen bag prisuddelingen, er finansieret af en række danske virksomheder, fonde og offentlige institutioner, herunder Økonomiog Erhvervsministeriet: "INDEX:er med til at rette den internationale designverdens øjne mod Danmark og dermed sætte dansk design på landkortet. Men INDEX:er også med til at skubbe til det danske designmiljø, så det globale udsyn bliver endnu større. Det er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at bringe designere og erhvervsliv tættere på hinanden og dermed styrke danske virksomheders konkurrencekraft," sagde økonomi-og erhvervsminister Bendt Bendtsen, der selv overrakte en pris. Omkring 500 designere, forretningsfolk og medier fra hele verden deltog i prisuddelingen, som fandt sted i Festsalen på Københavns Rådhus.
Vinderne kan ses på Kgs.Nytorv
De fem vinderdesign og de øvrige 100 topnominerede design kan opleves på den store udendørsudstilling INDEX:AWARD EXHIBITION på Kongens Nytorv frem til 23.september. I udstillingens første uge kunne de besøgende stemme på deres yndlingsdesign,og ved ceremonien på Københavns Rådhus kunne århusianske Hân Pham lade sig hylde som vinder af Publikumsprisen for sit design Antivirus, en plastichætte, der isolerer brugte kanyler inde i sodavandsdåser, så plejepersonale, patienter og klunsere i udviklingslande beskyttes mod infektioner.
Læs mere om Index:Award her ...