Share
Finn JuhlFinn Juhl gik sine egne veje med hensyn til design af møbler. Det indbragte ham med tiden meget stor anerkendelse international såvel som nationalt. Han var så at sige fader til den specielle danske Teakstil, fordi han udviklede en række nye metoder til behandling af og konstruktion med teaktræ.
Finn Juhls design var på mange måder banebrydende med sit unikke organiske formsprog, der tillod fine detaljer sammen med en høj grad af funktionel bekvemmelighed. Han høstede intet mindre end seks guldmedaljer for sit design af den danske stand ved Triennalerne i Milano 1954 og opnåede dermed verdensberømmelse. I modsætning til Kaare Klint og dennes åndelige fæller, ville Finn Juhl ikke tilbage til de klassiske former og møbeltyper, men rettere skabe et nyt udtryk, der kombinerede det funktionelle med håndværksmæssig kvalitet og æstetisk nydelse. De bølgende organiske former var vitterligt noget nyt i dansk design, og formentlig også noget enestående internationalt at dømme ud fra modtagelsen af Finn Juhls design. En af de mest kendte møbler er Høvdingstolen fra 1949. Derudover er Pelikan-stolen et godt værk, der dog kan fremstå en anelse komisk med nutidsøjne.

Finn Juhl designede også tekstiler, glas, træskåle og meget andet for mange af de kendte danske mærker såsom Bing & Grøndahl og Georg Jensen. Hans succes bragte ham vidt omkring blandt andet stod han for interiør-designet af en del af FN-bygningen i New York. For SAS designede han dels interiøret til visse billetkontorer i Europa og Asien samt interiøret til SAS'' DC-8-fly.

Det er ikke nemt at komme i nærheden af Finn Juhls originale produktioner, da de koster en hel del penge. Han hører absolut til blandt nogle af de dyreste danske designere. Hvis man er så heldig at have økonomi hertil, så får man til gengæld nogle dybt visionære møbler, som for de flestes vedkommende allerede er indskrevet i rækken af danske klassikere. Hele Finn Juhl kollektionen tilhører i dag Hansen & Sørensen, der stadig fremstiller visse af møblerne.

Finn Juhl blev hurtigt et verdensnavn og var i sin samtid så kendt, at vi herhjemme ikke behøvede at kende ham! Trælivets protestanter var utilbøjelige til at anerkende Finn Juhls provokerende ødselhed i formrytmer, hvor han bearbejdede træets virkninger og deres organiske, skulpturelle udtryk i et formsprog der var helt fremmed og nyt.

Finn Juhl

Finn Juhls møbler var en form for protest imod det evigtgyldige systematiske grundsynspunkt, som Kaare Klint skolen stod for. Finn Juhl var mere spirituel i sin udtryksform, hvad der ofte foruroligede de hjemlige kollegaer, uden han af den grund tilsidesatte de funktionelle brugskrav. Hans udgangspunkt var stærkt præget af datidens moderne skulpturelle form. Værker fra Jean Arp, Henry Moore, Alberto Giacometti og andre af samtidens progressive billedhuggere fornægter sig ikke.

Finn Juhls mange indretningsopgaver blev også ofte fulgt op med en Erik Thommesen skulptur i træ, hvis rytmiske form på forunderlig vis fuldendte rumbilledet. Han lod sig ligeledes inspirere af verdens tidligste kulturfrembringelser, hvilket han gav stærkt udtryk for i Politiken i 1976, hvor han i en kronik med overskriften, En egyptisk familie, beskriver sit første møde med en egyptisk prinsesse på Glyptoteket i København. Her skriver han bl.a.: "i Louvres samling stod jeg for første gang overfor en egyptisk stol med dens karakteristiske sidebillede, hvor en trekant dannes af det lodrette bagben og rammen der holder den skrå ryg, og den vandrette sarg mellem forben og bagben. En fast og enkel konstruktion, som jeg har brugt i en spisestuestol. Jeg har ærligt indrømmet hugget konstruktionen, ligesom jeg har hugget den rette vinkel og cirkelslaget".

Hans kunstneriske udgangspunkt medførte et rigt og mere varieret syn på møbelformgivning, og han betragtede ikke en stol blot som et produkt i et rum, "det er en form og et rum i sig selv", skrev han i 1952.
Han dyrkede især det polstrede element i sine stole og sofaer i et udpræget skulpturelt formsprog. Et tema hvor han konsekvent adskilte det bærende stel fra de polstrede dele. Et princip der også kan følges i hans borde, hvor han gjorde bordpladen fri af understellet.

Finn Juhl mente, at der er to veje at gå: enten at fortsætte med - bevidst eller ubevidst - at misforstå fortidens idé og kopiere og dagdrømme, eller forstå fortidens storhed og ide og skabe noget, der er ligeså rigtigt for vor tids forudsætninger, som teatret i Eqidaurus var det for sin tid.
Finn Juhls arbejder blev fra starten i 1938 altid blandt de mest dominerende indslag på Snedkerlaugets udstillinger, og hans store forkærlighed for teaktræ, og hans evne til at udnytte dets egenskaber, skabte begrebet Danish Modern, en møbelstil, som hans navn altid vil være uløseligt forbundet med. Det betød naturligvis også, at teaktræ efterhånden blev modetræ og ikke mindst i form af Finn Juhl plagiater.
Finn Juhl udførte en hel række møbler for Niels Vodder, der hævdede sig på ikke mindre end 22 af Snedkerlaugets udstillinger, og de var altid blandt de mest dominerende indslag. Han var blandt andet den første danske møbelarkitekt, der så
tidligt som i 1951 fik en produktion igang i USA, og senere i 1953 en stor dansk fabriksproduktion hos France & Søn.

Klik her og læs om Christina Strand.