Grete Jalk begyndte sin løbebane traditionelt: nysproglig student fra 1939 og derpå filosofikum, men siden har næsten alt, hvad hun har foretaget sig, været led i en lang, utraditionel pionerindsats inden for designfaget, især på møbelområdet. Allerede hendes uddannelse var præget af stor målbevidsthed. Efter et års tegneundervisning 1940- 41 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder kom hun 1941-43 i snedkerlære hos snedkermester Karen Margrethe Conradsen. Herefter gik hun på Kunsthåndværkerskolens møbelskole med afgang i 1946, det sidste år suppleret med studier hos professor Kaare Klint på Kunstakademiets møbelskole. Sideløbende med studier og tegnestuearbejde fik hun gennem konkurrencer tidligt kontakt med snedkermestre og møbelfirmaer.
Grete udstillede jævnligt nye modeller på Snedkerlaugets udstillinger i Kunstindustrimuseet og på Dansk Kunsthåndværks årlige udstillinger og fik egen tegnestue fra 1953. 1950-60 underviste hun på Kunsthåndværkerskolens møbelskole. Finnen A. Aaltos enkle møbler i bøjet, sammenlimet træ og amerikaneren C. Eames' møbler i lamineret træ gav Grete Jalk impuls til selv at eksperimentere. I 1955 fik hun kontakt med møbelfabrikant Poul Jeppesen og viste ham modeller af møbler i dristigt svungne laminerede former, men først efter syv års samarbejde om mere traditionelle møbeltyper blev de laminerede modeller virkeligGrete Jalkort. De forekom ganske vist det købende publikum rigeligt utraditionelle, men blev efterspurgt til udstillinger og af museer og samlere. I 1963 udskrev det engelske dagblad Daily Mirror og den engelske møbelfabrikantforening en konkurrence om en stol til en mand og en stol til en kvinde. Grete Jalk vandt førsteprisen med to forskellige lænestole over samme form i en lamineret konstruktion i ét stykke af ni lag sammenlimet finer. Desværre kom disse møbler aldrig rigtig i produktion. Poul Jeppesen fremstillede nogle prototyper, men en brand i hans fabrik sluttede det spændende projekt. Ud over disse meget avancerede eksperimenter har Grete Jalk udviklet en lang række møbler for snedkerfirmaer og møbelfabrikker, bl.a. en høj skrivepult og taburet, et sæt paneler og reoler i oregon-pine og en stoleserie med polstret sæde og ryg og understel i bøjet stålrør. Hun har endvidere tegnet tapeter og stofmønstre, bl.a. for Unika Væv, og sølvarbejder for firmaet Georg Jensen. Grete Jalk har givet sine møbler for industrien en klar og brugsegnet form. Samtidig er de omhyggeligt tilrettelagt for en enkel, tids- og materialebesparende produktion og derfor meget konkurrencedygtige på markedet. Gennem den store udbredelse af hendes møbeltyper, har hun ydet et væsentligt bidrag til den prestige og succes, danske møbler har fået internationalt. Også udenlandske møbelfirmaer i USA og Finland har produceret nogle af hendes møbelserier.
Som udstillingsarkitekt har Grete Jalk bidraget til at øge kendskabet til god dansk design. Et af de bedste eksempler er den vandreudstilling, hun arrangerede for Udenrigsministeriet i 1974, og som har været vist i over 25 byer udenlands. Projektet omfattede bl.a. en serie terningformede emballagekasser i hvidt bølgepap med silketrykte tekster og bomærker. Kasserne kunne efter udpakningen af udstillingsgenstandene anvendes til podier og vægopbygninger og suppleret med nogle enkle stolpeelementer danne montrer og lyskasser. Af andre projekter bør nævnes Designs by Danish Women i Bella Centeret i forbindelse med FNs kvindekonference i 1980, vandreudstillinger om væverne Hanne Vedel og Vibeke Lind samt udstillingen om billedvæveren Franka Rasmussen i Gammel Dok 1987.
Grete Jalk har selv været repræsenteret på en mængde udstillinger og møbelmesser. Herhjemme har hun fra 1946 bl.a. deltaget i Snedkerlaugets møbeludstillinger i Kunstindustrimuseet og fra 1951 i Dansk Kunsthåndværks årsudstillinger. I udlandet har hun bl.a. været repræsenteret på Triennalen, Milano 1951, Vijftig jaar sitten, Amsterdam 1966, Two centuries of Danish Design, London 1968, og Frauen im Design, Stuttgart 1989 og Berlin 1990. Hun har udøvet en betydelig skribent- og redaktionsvirksomhed og redigerede sammen med redaktør Gunnar Bratvold tidsskriftet Mobilia om møbler, kunsthåndværk og boligindretning 1956-62, og igen 1968-74 efter Bratvolds død. Sammen med Eskild Pontoppidan skrev hun Om produktudvikling, 1976, og var redaktør af firebindsværket Dansk møbelkunst gennem 40 år, 1987. Grete Jalk var 1981-83 bestyrelsesmedlem i Dansk Designråd og af dets jury til ID-prisen 1977 og 1979-87. Hun har vundet en lang række konkurrencer og har modtaget mange udmærkelser og legater, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1990.
