danskmoebeldesign_header_090111

Unikke detaljer med et twist ... Ingen formår at skabe moderne dansk design med leg såvel som kærlighed bedre end Hans Bølling, skaberen af bestselleren Anden og Ællingen. Architectmade introducerer nu endnu en designperle, hunden Oscar. Hans bedårende udseende, komplekse design og bevægelige krop gør det særdeles svært at modstå ham.

Hund eller kat?
Spørger man dyreejerne, vil langt de fleste mene, at verden er opdelt mellem hunde- og katteelskere. Uanset hvilket dyr man foretrækker, er én ting sikkert; folk oplever en helt enestående lykkefølelse ved at bruge tid sammen med det kæledyr, der for mange bliver en uundværlig ledsager gennem mange år. Som passioneret dyreelsker designede Hans Bølling Oscars særdeles detaljerede og teknisk raffinerede ydre på en måde, hvor absolut intet var overladt til tilfældighederne.

Hunden Oscar af Hans BøllingSit! Giv pote! Dæk!
Morten T. Jensen, administrerende direktør for Architectmade, udtaler: ”Oscar forener det sjove og legesyge, der ses hos virkelige kæledyr, mens han er et synligt bevis på, at moderne design kan være humoristisk, udtryksfyldt og bibeholde det højeste niveau inden for kunsthåndværk.”
Oscars krop kan bevæges, således at han kan gøre alt, hvad en normal hund ville gøre. Han kan sidde, give pote, dække og tilmed surmule i et hjørne, hvis du har givet ham for lidt opmærksomhed. Hans mobilitet og evne til at udtrykke adskillige følelser kombineret med det unikke design og den naturlige varme i træmaterialet gør ham uforlignelig og fanger blikket.
Velkendt, men dog sofistikeret.

En smule temperamentsfuld, men altid glad og loyal. Oscar virkeliggør vore kæledyrs behagelige, trofaste og forbindende varme, som får os til at elske dem ubetinget. Samtidig bærer Oscar tydeligt præg af den kompromisløse kvalitet i simpelt, men dog sofistikeret moderne design.

Oscar introduceres af Architectmade, som tror på intelligent hverdagskunst udtænkt og designet af de dygtigste danske arkitekter. Architectmade præsenterer en unik kollektion af ikoner inden for moderne design.

Du kan finde din nærmeste forhandler af tidløst dansk design ved at gå ind på www.architectmade.com.