Share

Danmarks bedste køkken - det var kort og godt ambitionen, da JKE Design i 1970 blev etableret i den lille by Jerslev i Nordjylland af den lokale tømrermester.

Den ambition er stadig udgangspunktet for alt, hvad vi arbejder med. Uanset om det gælder vores design og produktion eller rådgivningen ude hos vores forhandlere.

Hver dag lever vi ambitionen ud i livet. Det gør vi, fordi vi altid arbejder med gennemtænkte løsninger og har fingeren på pulsen, når det kommer til tidens trends og boligdrømme.
 
Det lader sig gøre, fordi vores virksomhed og forretning bygger på et stærkt fundament af fire fælles værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi arbejder med.
 
JKE Designs fire, stærke grundpiller:


Kvalitet
Kvalitet er én af de fire grundpiller, JKE Design bygger på. Først og fremmest afspejles kvaliteten i vores køkkener, badeværelser og garderober, der altid er fremstillet med respekt for både håndværk og materialer.

Det betyder, at vores produkter har en lang levetid, og at designet er gennemtænkt til mindste detalje. Så får du ikke ubehagelige overraskelser fra for eksempel fugtskader eller skæve lister.
Kvalitet er også en gennemgående værdi i alt lige fra designerens skitsetegninger over konsulentens rådgivning til montørens opsætning af drømmekøkkenet eller -badet.
Derfor kan vi levere løsninger, vi kan stå inde for. Løsninger, der skaber glæde i køkkenet, i badet og i hele boligen.

Sortiment
Vi har ikke to køkken- eller badeværelsesdrømme, der er ens. Hos JKE Design tilbyder vi branchens bredeste og største produktsortiment, hvilket betyder at vi altid kan tilbyde en individuel og kreativ løsning, der kan leve op til en hver boligdrøm.
Uanset om stilen er til stram minimalisme, nostalgisk romantik eller klassisk køkkendesign, kan du finde dit drømmekøkken hos JKE Design. Med et væld af kombinationsmuligheder og kreative finesser vil dit nye køkken eller bad altid have et personligt præg.
Vi har mere end 2.000 farver at vælge mellem, 130 forskellige lågestørrelser og Danmarks største udvalg inden for grebsfrit design, nostalgisk design, hjørneløsninger, skabsløsninger og badeværelser.
 

Fleksibilitet
Fleksibilitet er en bærende værdi i JKE Designs grundliggende filosofi.
Vi har ingen forudbestemte holdninger til, hvordan dit nye køkken eller bad skal se ud eller indrettes. Omvendt er det vores fornemste opgave at sikre, at det færdige resultat er skræddersyet til dine drømme og kan tilfredsstille dine krav til brugervenligheden.
Din investering skal meget mere end blot at se godt ud - den skal skabe glæde i hverdagen for hele familien i mange år ud i fremtiden. Derfor går vi ikke på kompromis med dine drømme, men giver en lang række muligheder for at skabe unikke specialløsninger, der kan få dine drømme til at gå i opfyldelse.
Det betyder, at du kan slippe kreativiteten løs og stille krav til, at du får et nyt køkken eller bad, som du med stolthed kan vise frem og selv nyde, både i dag og om mange år.

Udvikling
En stærk grundpille i JKE Designs værdisæt er udvikling. Et køkken eller bad i høj kvalitet og gennemtænkt design går aldrig af mode. Men der er altid forskellige strømninger, der påvirker valget af et nyt køkken eller bad. Derfor går vi hos JKE Design forrest, når det gælder udviklingen af nye modeller, farver og finesser.
Udvikling, design og produktion foregår under samme tag, fordi vi tror på, at sammenhæng og helhed skaber den rigtige kvalitet og kreativitet.
Vores designere henter inspirationen internationalt og spotter trends og tendenser på messer og konferencer. Samtidig har designerne et tæt samarbejde med vores forhandlere, som altid ved, hvad der rører sig her og nu.
Produktionen af vores køkken, bad og badeværelse, skydedøre og garderobeskabe er fleksibel og moderne. Det betyder, at der ikke er langt fra tanker til handling, og at vi derfor altid kan være på forkant med udviklingen og tilbyde dig et væld af muligheder. 
Vi glæder os til at se dig i en af vores landsdækkende butikker og til at fremvise de produkter som vi med stolthed har leveret til hele det skandinaviske marked igennem de sidste 35 år.

www.jke-design.dk