Share

LIND Furniture - en verden af muligheder! 
Lind Furniture er i dag Danmarks største producent af polstermøbler. En position der blandt andet er skabt gennem deresgrundværdier:

Dansk design 
Udsøgte materialer 
Godt håndværk 
Konkurrencedygtige priser 
Førsteklasses service 
Stabil levering.

Nøgleværdier, der danner basis for Lind Furniture´s fremtid og som fortsat skal være med til at bibeholde og videreudvikle relationerne til Lind Furnitures samarbejdspartnere.

Lind FurnitureLind Furniture blev grundlagt i 1965 af Mogens Lind, som frem til år 2000 var ansvarlig for den stabile fremgang og udvikling, som har karakteriseret firmaet lige siden. 
  
En helt ny generation har nu overtaget ledelsen hos Lind Furniture, der således i dag drives af et team af unge, energiske og stærkt motiverede medarbejdere. Indførelsen af moderne teknologi samt en stadig strøm af gode ideer blandet med de grundlæggende nøgleværdier, er med til at sikre at Lind Furniture også er en stor spiller i fremtiden.

 Lind Furniture beskæftiger i dag ca. 800 medarbejdere på de 5 fabrikker:

- 3 fabrikker i Danmark
- 1 fabrik i Canada
- 1 fabrik i Slovakiet 

Fabrik nr. 6 er planlagt til åbning i Monterrey Mexico september 2006.
 
Lind Furniture Canada etableres i Nordamerika 
Lind Furniture Canada Ltd. blev etableret i 1988 i Mississauga, Ontario. Ideen med fabrikken i Canada er, at komme tættere på kunderne samt ønsket om at supplere det nordamerikanske marked med polstermøbler. Lind Furniture Canada blev således det første internationale foretagende i koncernen.

Hos Lind Furniture produceres et bredt udvalg af sofagrupper, sovesofaer og lænestole, og vi integrerer stil, komfort og funktionalitet i alle vore produkter. Lædertyper der bliver anvendt, kommer fra garverier i Europa, Asien og Sydamerika. Alle stel- og skumprodukter kommer fra lokale leverandører, som er dedikeret til at forsyne Lind Furniture Canada med suveræne  kvalitetsprodukter, der opfylder alle myndighedskrav.

De færdige produkter udtrykker således Lind Furniture Canada´s engagement i kvalitet og fortræffelighed. Lind Furniture Canada distribuerer i dag overalt i Canada og USA og vores målsætning er at sikre, at vore kunder får det optimale kvalitetsprodukt, som lever op til alle deres forventninger.

Lind Mobler Slovakia etableres i Østeuropa 
For at forbedre Lind koncernens position i Europa, begyndte man i 1997 at undersøge muligheden for at etablere endnu en fabrik i Lind koncernen. I juli 1999 blev det således besluttet, at bygge en fabrik i Krupina, Slovakiet. Byggeriet blev indledt i august 1999 og man kunne begynde produktionen i april 2000.

Lind Mobler Slovakia s.r.o. er siden opstarten udvidet flere gange og tæller allerede nu mere end 300 medarbejdere. Fabrikken råder i dag over mere end 24.000 m2 produktionsfaciliteter. Lind Mobler Slovakia er i fortsat vækst, og det forventes at fabrikken udvider produktionen og antallet af medarbejdere i den nærmeste fremtid.

Produkterne afsættes primært til store møbelkæder i Europa, herunder IKEA.
 
Showroom i høj klasse 
Kom og oplev LIND furnitures flotte nye showroom i Thorning - beliggende tæt på den jyske hede imellem Silkeborg og Viborg. Showroomet, som er på cirka 1.300 kvadratmeter, husede i gamle dage en strømpefabrik. Dette er dog svært at se i dag, hvor den ene supermoderne møbelserie afløser den anden i smukt dekorerede miljøer. Scenen kunne lige så godt være en luxuslejlighed i New York eller London, som den gamle strømpefabrik i Thorning.

www.lindfurniture.dk