Arne Jacobsen
Som et lokomotiv banede Arne Jacobsen sig vej gennem det danske design- og arkitekturlandskab i mere end 50 år af forrige århundrede.Arne Jacobsen døde i 1971, og sporene ser vi stadig overalt omkring os over 30 år efter hans død: Fra den arkitektur, vi suser forbi i farten, til de møbler og genstande, vi naturligt bruger og glæder os over i hverdagen. Eller betragter på afstand som genstande med stjernestatus på den internationale designscene. Når Arne Jacobsen ikke arbejdede, så arbejdede han alligevel - blot med noget andet. Afslapning var for Arne Jacobsen et skift til et andet projekt i den kreative sfære. Produktionen af Arne Jacobsen kunne derfor blive så enorm, uden at han af den grund måtte gå på kompromis med kvaliteten.
Erik Ole Jørgensen
Uddannet som møbelpolstrer i 1944 og hospitant hos Professor Kaare Klint 1946-48. Afgang fra Kunsthåndværkerskolen 1948. Han har deltaget i en række udstillinger verden over og har vundet adskillige priser. Erik Ole Jørgensen har designet en række møbler og tekstiler.
Arne Jacobsen, Piet Hein, Hans J. Wegner, Design
Finn Juhl
Grete Jalk
Grete Jalk begyndte sin løbebane traditionelt: nysproglig student fra 1939 og derpå filosofikum, men siden har næsten alt, hvad hun har foretaget sig, været led i en lang, utraditionel pionerindsats inden for designfaget, især på møbelområdet. Allerede hendes uddannelse var præget af stor målbevidsthed. Efter et års tegneundervisning 1940- 41 på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder kom hun 1941-43 i snedkerlære hos snedkermester Karen Margrethe Conradsen. Herefter gik hun på Kunsthåndværkerskolens møbelskole med afgang i 1946, det sidste år suppleret med studier hos professor Kaare Klint på Kunstakademiets møbelskole. Sideløbende med studier og tegnestuearbejde fik hun gennem konkurrencer tidligt kontakt med snedkermestre og møbelfirmaer.
Hans Sandgren Jakobsen
Hans Sandgren Jakobsen er møbeldesigner og skaber nye møbler til en ny tid. Han er lidt af de gamle hæderkronede møbelarkitekter Wegner, Jacobsen, Koch, Kjærholm, Bernt, Thygesen o.a. Alle har de lavet smukke konservative produkter, men sammen med forbrugernes manglende mod eller lyst til at investere i nyt design, repræsenterer