Designer: Arne Jacobsen (1959)
Fakta:
Arne Jacobsen designede en meget enkel lampe i 1959 til den lille bar på "The Royal Hotel" i Kbh.
Lampen består af 4 stykker glas som tilsammen danner en elegant firkant.
Farver:
Klar, klar/frosted, grå eller grå/frosted.
Arne Jacobsens verdenskendte design - heriblandt Svanen og Ægget - opleves bl.a. på SAS Royal Hotel.
Produktiv og kreativ
Den danske arkitekt Arne Jacobsen er anerkendt som en af de største arkitekter i det 20. århundrede og der er ingen tvivl om, at han var en af sin tids mest produktive og kreative danske kunstnere. I 1960 stod et af hans største arbejder færdigt: SAS Royal Hotel, som nu har færdiggjort den største renovering siden Jacobsen skabte det.
Svanen - er et unikt dansk designikon, som Arne Jacobsen og Fritz Hansen skrev møbelhistorie med i 1958.
Arne Jacobsen tegnede sin smukke og organiske stol Svanen som en del af et komplet møblement til SAS Royal Hotel i 1958. Til den samme møbelserie hører også Ægget, og begge stole hører vel til blandt Arne Jacobsens absolut mest kendte stykker møbeldesign. Selve produktionen af Svanen stod Fritz Hansens møbelfabrik for. Dengang som i dag er Fritz Hansen lig med kompromisløs kvalitet. Og netop den ubetingede stræben efter perfektion var også et af Arne Jacobsens kendetegn, når han designede alt fra brusehoveder til huse. Det er også grunden til, at Svanen stadig i dag fremstår lige så frisk og indbydende i sit design, som da den for første gang stod færdig i Fritz Hansens produktionshal.
Invester i en original udgave af Svanen!
Der er mange forhandlere af de danske arkitekttegnede perler som Svanen i originale udgaver. Du kan være sikker på at finde landets største udvalg af arkitekttegnede møbler fra de største danske møbelarkitekter hos store møbelhuse i hele landet. Så tag ud og se dit måske nye yndlingsmøbel i de rette omgivelser. Svanen er en populær stol, der hurtigt bliver investeret i.
Arne Jacobsens Syveren
Den mest udbredte designstol i danske hjem er nok Arne Jacobsens klassiker Syveren. Han tegnde den i 1955 som kulminationen på tyve års arbejde med formgivning af siddemøbler i finér. Idag kan vi møde Syveren i flere udgaver med polster og armlæn, i naturtræ eller lakeret i hele farveskalaen. Oprindelig blev stolen kun produceret farveløs og som sort- eller hvidlakeret, men med den tiltagende farveglæde er det med hjælp fra designeren Verner Panton og Paladsteatrets maler Poul Gernes muligt at få et væld af farver på stolen, så den kan indpasses i et hvilket som helst miljø.
Det begyndte med krydsfinérssæderne i Arne Jacobsens Bellevue-teater 1935. Stolene blev fremstillet i lakeret bøg med lædersæder og ryg af bøjet finér. Selv om disse stole idag kan virke kluntede, holder og står stolerækkerne endnu i teatersalen, lige bortset fra et eksemplar der er havnet på Kunstindustrimuseet i København.
Efter Bellevue-stolen fulgte andre finérstole, bl.a. en højrygget lærerstol til Oxford, skolemøbler med indfræset håndgreb i ryggen til Munkegårdsskolen og den kendte Myren i 1952. Myren blev designet til medicinalfabrikken Novo, hvor den skulle kunne stables og være let at flytte rundt med. Stolens skal består af fem stykker finér, der er lagt skiftevis på langs og tværs - altid i ulige antal af hensyn til overfladestrukturen. Møbelfabrikationens udvikling havde efterhånden muliggjort en industriel behandling med minimalt håndværk. Efter udskæringen af sædets kontur bliver det presset i form, får den sidste finish og skrues på de forkromede stålben - oprindelig tre, men på grund af vippe-risikoen nu med fire ben.
Under sit arbejde med Myren udformede Arne Jacobsen ideen i karton med ståltrådsben. Modellen blev først afvist af møbelfabrikken, idet man fandt at der var for lidt "møbel" i den. Da den på forhånd kunne sælges i flere hundrede eksemplarer til Novo-kantinen, gik produktionen dog efter et stykke tid igang, og det har Fritz Hansens fabrik i Allerød nok ikke fortrudt senere.
Arne Jacobsens eksperimenter med finerets muligheder resulterede tre år efter Myrens fremkomst i den nu endnu mere populære model 3107, også kaldet Syveren. Dens rygprofil danner to syvtal vendt mod hinanden.
Trods sin lethed er Myren og dens efterfølger Syveren både fleksibel og stabil. I det lyse træ er disse stole karakteristiske for efterkrigstidens skandinaviske design, der også blev populært i udlandet.
Syveren er i løbet af årene produceret i mere end 5 millionær eksemplarer.
Detaljeret miniature model af Arne Jacobsens klassiker "Syveren".
Stolen er udført i målestok 1:6.
Miniaturestolene Syveren" og Myren" består af 4 lag formpresset, knivskåret bøgefinér og 2 lag lærred. Mellemslibning og sprøjtemaling af miniaturestolene foregår i hånden. Plastdele og stålben er af samme materialer som originalstolenes og begge dele er udviklet specialværktøj. De små modeller er ikke alene vellignende men føles" som originalstolene.
Syveren leveres i en smuk specialdesignet gaveæske inkl. en lille 16 siders brochure med historie om stolen og designeren Arne Jacobsen.
Stolen er en ideel gaveide til miniature enthusiaster, designere, arkitekter og andre møbel-fantaster -- med andre ord er stolen en perfekt gaveide til alle der værdsætter og holder af smukt design.
Materialer:
Miniatureskallerne består af 3 lag knivskåret træfinér, der sammenlimes, formpresses og udfræses efter samme proces som voksenstolene. Derefter kantslibes, finpudses og mellemslibes skallerne i hånden inden de sprøjtelakeres.
Understel i stålben og plastdele er fremstillet af de samme materialer som originalerne og under anvendelse af specialværktøj udviklet i Danmark.
Farver:
Sort, Valnød, Ahorn, Bøg, Azurblå, Lime,
Orange, Hvid, Solgul, Isblå, Vinrød, Rosa
Plexiglasskab
Endnu en nyhed er et skab i plexiglas beregnet til 3 "stole" for samlere af 1:6 DESIGNs miniaturemodeller. Her præsenteres Arne Jacobsens "Syver" & "Myre" samt Hans Sandgren Jakobsens
skammel "Gallery" på den smukkeste måde i et minimalistisk design.