Med en spinkel, nærmest svævende og hele seks meter lang bænk med kun to understøtninger har danske Komplot Design vundet konkurrencen "Composites Design Competition". Bænken er lavet af et avanceret kompositmateriale og udviklet i samarbejde med kompositproducenten Fiberline Composites og møbelfirmaet Trip Trap.
Den verdensberømte danske møbelarkitekt Finn Juhl hitter som aldrig før i Japan. Sten for sten er japanerne i gang med at kopiere Finn Juhls unikke arkitekthjem som er en del af Kunstmuseet Ordrupgaard. Både udvendigt og indvendigt skal den japanske kopi være så tæt på villaen i Charlottenlund som muligt. Hvidkalket og enkelt indrettet med de verdensberømte møbler; Høvdingestolen, Poeten og Pelikanen.
Sidste weekend i november er der traditionen tro julemarked på Trapholt. I år er der udvalgt 42 designere og kunsthåndværkere, som sælger ud af egne produktioner på museet. Udstillerne viser blandt andet tekstil, vævning, glas, keramik, beklædning, smykker og andet design af høj kvalitet – og der er rig mulighed for at købe den unikke julegave.
Formidlingsansvarlig Kirsten Jensen har koordineret årets udstilling, og hun fortæller, at der igen i år har været rift om udstillingspladserne: ”Vi har desværre kun plads til et begrænset antal udstillere, det betyder til gengæld, at det er noget af det allerbedste, danske kunsthåndværk, der bliver vist og solgt.” Udvælgelsen af udstillerne er i år sket i tæt samarbejde med repræsentanter fra brancheforeningen Danske Kunsthåndværkere.
Design-duoen, ClibKlap, er at finde blandt de 42 udstillere på Trapholts julemarked. Claire Maria Lehmann og Iben Harboe er begge uddannet fra Danmarks Design Skole. Deres kollektion af funktionelle hverdagsting i keramik bliver til på egne værksteder i Holbæk og København. De er optagede af processen bag de færdige produkter, og siger selv: ”Vores produkter er serieproducerede og støbt i gipsforme – men med tydelige aftryk af mennesket og hånden bag”.
Der er gratis adgang til museet både lørdag og søndag, og gæsterne har samtidig mulighed for at se den store Marcel Breuer-udstilling, som både omfatter design og arkitektur. Desuden er der engleklip for de yngste og elever fra Kolding Musikskole underholder med julemusik. I museets café har brunchen fået et jule-twist, og begge dage serveres også æbleskiver og hjemmelavet gløgg.
Det gamle pæredanske kakkelbord kommer nu i en topmoderne italiensk forklædning - med brændte kakler indrammet i rustfri børstet stål og med oval trompetfod.
Interessen for Kay Bojesens ting er stigende og den samler sig ligeligt om hans brugskunst, sølvarbejder, porcelæn og det tidløse trælegetøj, som i generationer har gjort ham elsket blandt alle børn.
Selv om Kay Bojesen var født i et klunkehjem, blev han funktionalismens pioner herhjemme. Kay Bojesen vidste, at god form og god funktion følges ad.
- Komplot Design - Designdialog i 20 år
- Kort om den danske møbelindustri
- Kristian Vedel - designpioner på Trapholt
- Kristian Vedels barnestol
- Kulsorte klassikere fra Fredericia
- Kunst og funktion i ny møbelserie
- Lange Production fik reddot 2009
- Lars Larsen indskyder kapital i ScanCom
- Lædermøbler får comeback
- Lædermøbler får comeback