Fredericia Furniture's futuriske gyngestol Stingray, som er tegnet af Thomas Pedersen, har modtaget en Bo Bedre Award i kategorien "Årets nyklassiker". Det danske indretningsmagasin Bo Bedre uddeler hvert år en række designpriser i forskellige kategorier til formstærkt og bemærkelsesværdigt design - dansk som internationalt. Stingray har modtaget prisen som "Årets nyklassiker" på baggrund af juryens votering og stemmer fra Bo Bedre's læsere.
Dette livfulde, gamle håndværk, at flette stolesæder, kan spores mindst 200 år tilbage. I de lange vinteraftener på landet blev der syslet med fremstilling af snore lavet af halm, de såkaldte halmsimer. Simerne blev brugt til at fastgøre stråene ved oplægning af stråtag, men derudover også til fremstilling af stolesæder.
Senere begyndte man at bruge det mere karakterfulde søgræs. Søgræsset efterlader flettet med et rustikt udseende ligesom halmen, men med et større farvespil. Grågrønligt og meget smukt.
I mere end 100 år har møbelhåndværkere kendt til at flette stolesæder af siv, søgræs, halm m.m. Kendte møbelarkitekter tog idéen med i deres stoledesign.
Under 2. verdenskrig var det imidlertid vanskeligt at få fat på søgræsset, hvorfor der blev eksperimenteret med papir. Det var langt nemmere at håndtere og gav således et mere ensartet flet. Det viste sig at være et fremragende materiale, som stadig bruges.
Papirsnoren fremstilles i dag i flere udgaver. Den usnørede snor foreligger kun i en type og efterlader et raffineret og stilrent indtryk. Det passer fornemt til f.eks. H. J. Wegners Y-stol og graciøse påfuglestol.
Børge Mogensens legendariske FDB-stol og Kåre Klints kendte kirkestol er flettede med den tykkere, snørede snor. Her efterlades stolen med et mere robust, rustikt udseende.
En interessant fornyelse er netop blevet lanceret: Den sorte snor. Ved fletning på lyst asketræ er kontrasten helt optimal. Spændende og en anelse uartig i sit udtryk. Mere stilfærdig fremstår stolen, hvor træet også er mørkt, men stadig særdeles indbydende.
Engelbrechts A/S har netop overtaget produktionen og distributionen af den international anerkendte Kevi stole- og taburetserie, der er designet af Jørgen Rasmussen. Stolen var en af de mest populære og folkelige kontorstole i 70'erne - og den indfriede på bedste vis fordringerne til arbejdsmiljø og ergonomi. Således er stoleserien hen over årene blevet solgt over hele verdenen i et stort sekscifret antal.

Der findes kun den ene Svane i hele verden. Den er støbt i stål og lyser som det rene sølv.
Kunstneren bag er amerikanske Cheryl Ekstrom, der har skabt 5 unikke kunstværker af kendte designikoner: Charles & Ray Eames lounge stol og fodskammel, George Nelsons Marshmallow sofa, Gatti, Paolini & Teodora Beanbag stole og Svanen tegnet af Arne Jacobsen.
Se evt. mere om Cheryl Ekstrom her!
- Svenskerne foretrækker danske møbler
- Tatoverer din møbelklassiker
- Teknologi og møbelarkitektur i helt ny symbiose
- The Tank Collection
- Tidligere Louis Poulsen-direktør skaber utraditionelle udemøbler
- Til kamp mod kopimøbler
- Til kamp mod kopimøbler
- Tilmeld dig nyhedsbrevet
- Unik dansk barnestol relanceres
- Unikke oplevelser på CODE09