Weekenden d. 8-9. oktober står i oplevelsens tegn, når Ingvard Christensen slår dørene op til Design Weekend i møbelhuset i Vejle. Se Wegners berømte Y-stol blive flettet, gå på tæpper lavet af bananfibre, og få gode råd om vedligehold af møbler. Og mød designerne og fabrikanterne bag tidens mest inspirerende mærker.
Sofabordet er et designmæssigt overset møbel, mener ung iværksætter. Sanne Bernhammer er ung iværksætter med en cand.merc. fra Copenhagen Business School. Hun har altid haft stor interesse for design, og da hun savnede et ordentligt sofabord og ikke fandt udbuddet på markedet godt nok, designede hun selv et par stykker. Dem producerer og sælges hun nu i eget regi på hjemmesiden www.bykaktuskopenhagen.dk.
Mandag den 30. januar ville den danske møbelarkitekt Finn Juhl være fyldt 100 år. I den anledning åbner Trapholt ny udstilling om manden midt i dansk design, midt i dansk kunst og midt i det 20. århundrede.
Karen Grøn, direktør på Trapholt: "Historien om Finn Juhl er også historien om dansk designs og kunsts guldalder midt i det 20. århundrede med designikoner som Kaare Klint, Hans Wegner, Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm - for ikke at tale om de mange kunstnere i omgangskredsen".
Den danske arkitekt Finn Juhl har betaget designkredse siden 1950’erne. Nu lanceres hans Cirkel skål fra 1954 for første gang nogensinde. Cirkel skålen er et unikt stykke dansk designhistorie, som udtrykker alle aspekter af en cirkels form, og giver en spændende æstetisk oplevelse.Finn Juhl er én af århundredets mest indflydelsesrige moderne danske arkitekter, især kendt for dansk møbeldesign.
Architectmade fejrer Finn Juhls 100 års jubilæum ved at lancere Cirkelskål 20. I anledning af Finn Juhls 100 års jubilæum i januar 2012, lancerer ARCHITECTMADE en ny skål, der er tegnet af arkitekten selv. Cirkelskål 20 er en mindre udgave af den originale cirkel skål, som ARCHITECTMADE lancerede i 2010.
De fleste der interesserer sig for interiør, genkender Finn Juhls unikke udtryk og fine detaljer. Finn Juhls idé var at forene det funktionelle design med en smuk og æstetisk udformning. Han var uden tvivl en af de største danske arkitekter fra det forrige århundrede.
Den originale Cirkelskål 30 blev lanceret af ARCHITECTMADE for to år siden, hvor de originale skitser blev fundet frem.
Med Cirkelskål 20 kan man nu få en lille del af Finn Juhls unikke udtryk til at blive en del af hjemmets indretning.Det unikke ved Cirkelskålen er, at det er det eneste stålprodukt, Finn Juhl har tegnet. Derudover har skålen aldrig været sat i produktion, før ARCHITECTMADE valgte at lancere den sidste år.
Finn Juhl havde en stor forkærlighed for de simple linjer med et twist som også går igen i Cirkelskålen. Når man ser skålen fra oppefra, kan man se, at den er helt rund. Fra alle andre vinkler ser skålen forskellig ud. Kombinationen af former og materiale gør, at lige meget hvad skålen indeholder, reflekteres det på en unik måde.
Finn Juhls egen yndlingsstol relanceres nu i limited edition-serie på 100 eksemplarer. I 1944 tegnede møbelarkitekten Finn Juhl for snedkermester Niels Vodder en spisestue-armstol til det års Snedkerlaugs-udstilling. Stolen fik navnet model 44, men er også kendt som "Knoglestolen", og Finn Juhl regnede den for en af sine mest vellykkede stole. Den skulpturelle stol var oprindeligt udført i cubamahogni og blev kun fremstillet i 12 eksemplarer, da det viste sig at konstruktionen var så avanceret, at man med datidens snedkerhåndværk ikke kunne lave stolen robust nok.